Video: Frivilligheden i Kalvehave blomstrer og får ting til at ske. Det blev fejret lørdag i Kulturhuset Den Gule Stald.
Der var fest og stemning på havnen i Kalvehave ved Den Gule Stald, her fejrede man frivilligehden, alle dem der er med til at få ting til at ske i Kalvehave. Oliver Steffensen optrådte frivilligt i et par timer med sang og musik. -Jeg har lige spillet i tre timer på Torvet i Næstved, det var sgu varmt!
Kulturhuset modtog i sommeren 2025 ca en mio. kr. fra Nordea-fonden.
Bestyrelsesmedlem Annette Hegelund viste rundt og fortalte om alt det de frivillige gør. -Vi skal have nyt køkken, nyt indgangsparti og nye toiletter. Derfor har vi oprettet et tekøkken i den anden anden ende i den lille sal. Og alt dette har de frivillige ordnet.
Kulturhuset Den Gule Stald er et foreningshus. Den Gule Stald ledes og drives af et repræsentantskab, som består af frivillige medlemmer af brugerforeningerne. Foreningens formål er at stå for udvikling, indretning, drift og udlejning af bygningen samt den fremtidige udvikling af området omkring bygningen og stranden.
-Vi fik overdraget bygningen af kommunen den 1. januar for 0 kr., fortæller formand Thomas Finke.
Thomas fortæller videre at det var et led i kommunens beslutning om at reducere bygningsmassen, samtidig modtager Kulturhuset et drifttilskud på ca. 125.000 kr årligt.
-I september går entreprenørerne igang og vi forventer at det hele er færdigt i februar 2027. Ja der er virkelig sket meget de sidste 5 år.



























