Vi har fundet en god håndfuld koncerter og andre aktiviteter rundt om i vores kommune i dag og i morgen torsdag til inspiration
Østmøn Band spiller jævnligt på Café Borre, og det gør de så også i aften kl. 19.30.
Det koster gratis og der er mulighed for at købe aftensmad fra kl. 18.
Onsdag eftermiddag kl. 15-18 kan du sejle med postbåden Røret fra Nyord og ud i de nære farvande.
På den store tur oplever du “søsiden” af biosfære-landskaberne med mulighed for at se sæler, marsvin, rovterner og havørne. Det koster 200 kroner.
I øvrigt sejler Røret torsdag både frem og tilbage til Jungshoved Kirkehavn og Stavreby flere gange i løbet af af dagen.
Måske prøve at fægte i DGI Huset Vordingborg. Det er en mulighed kl. 17-18:45 med en gratis prøvetræning.
Torsdag kan du komme pænt rundt i kommunen til kultureller oplevelser
Teater Møn spiller Romeo og Julie i deres hovedkvarter i Magleby på den gamle folkeskole på Klintholm Havnevej kl. 18
Koster 150 kr for voksen og en hundredemand, hvis du er under 25 år.
På havnen i Bogø inviterer Bogø Brød til koncert med YO Jazz Quartet for hele familien kl. 18. Det er gratis.
I Svinø Kirke er der koncert med Amy og Andreas Vestbø kl. 19. Gratis.
Sanger Amy Vestbø og hendes mand, organist og pianist Andreas Vestbø, fremfører en blanding af sange fra Højskolesangbogen, amerikanske filmklassikere og musicals.
Farmorhuset slår lejr på havnen i Præstø kl. 11-15 med en mindre forestilling kufferter flydt med muligheder for leg – fra kl. 11-15

























