SKAK – Det grønlandske OL-landshold var med til turnering i lynskak i Præstø Skakklub forleden
Der var fint besøg og godt med spænding til de hurtige dyster i skak.
Det grønlandske OL-landshold kiggede forbi og spillede med, da skakklubben i Præstø arrangerede turnering i lynskak mandag.
En super hyggelig aften med 11 partier på 3 timer.
Møn Skakklub deltog også, og Lars Blach Jensen, i ved ham med Planteskolen Stege Bugt, fik sig en oplevelse, da han spillede et parti uafgjort mod den grønlandske landsholdsspiller Aputsiak Niels Janussen.
– Det var sjovt, at spille mod en landsholdsspiller, det er mange år siden, jeg har prøvet det sidst. Og så fik vi en snak om Grønland. Jeg snakkede også med landstræneren Henrik Danielsen, om at han for mange år siden besøgte Møn Skakklub til et foredrag, siger Lars.
Vi er nysgerrige, hvad der gjorde, han sådan kunne spille lige op med en landsholdsspiller.
– Det er tre minutter per parti plus to sekunder i tillægstid for hvert udført træk. Du kan ikke sige, hvad der lykkedes. Der bliver begået mange fejl fra begges sider, på grund af den begrænsede tid, svarer Lars.

























