Læserbrev. I juli dækkede biogassen for første gang halvdelen af en måneds gasforbrug i Danmark.
Danmark er et landbrugsland. 60% af territoriet er dækket af marker. Andre lande har andre forudsætninger; nogen lande har mange træer og vild natur. Nogen lande har kobberminer og andre producerer bomuld eller biler. Vi producerer fødevarer til verdensmarkedet, det er der ingen grund til at lave om på. Men de dyrkede marker er også gigantiske solfangere, som både opfanger og lagrer energi. Med en passende efterafgrøde kan man både efterlade kulstof og kvælstof i jorden og levere biomasse til et biogasanlæg. Biogasanlægget leverer gas til nettet, som erstatter fossil naturgas fra Nordsøen. Biogasanlægget returnerer biogødning til landmændene, som kan erstatte kunstgødning; en cirkulær biodynamisk omsætning. Restproduktet er ren CO2 som man kan sende gennem en rørledning til et brintanlæg og producere flydende brændstoffer til fly, tung trafik og traktorer. Sådan et anlæg er på vej i Vordingborg havn. Det kræver naturligvis noget infrastruktur; den grønne klimaomstilling vil ikke gå sporløst over landskabet. Kunne man have fundet en anden placering til biogasanlægget ved Køng? Helt sikkert, men det er heller ikke det sidste anlæg vi skal finde plads til. Der er potentiale for at producere 10-15 gange så meget biogas som vi gør i dag. Vi skal lære at elske siloer. Hvis man er flyttet på landet fordi man troede, at udviklingen var gået i stå i udkantsdanmark, så er det på tide at tro om igen.
Carsten Nøhr Larsen
Radikale Venstre
Hovvejen 12
4771 Kalvehave
