Et hyggeligt og dejligt sted åbnede i dag i Vordingborg. Cafè og Galleri Sacre Bleu.
Stille og roligt var der en strøm af gæster og bekendte ind i cafeen. Både for at kigge og ønske tillykke.
Adressen er Algade 121 på hjørnet af Gåsetorvet og Algade, et sted hvor der er god parkering. Engang var der Gerts Cykler, til dem der kan huske tilbage.
-Vi satser på både galleri, kunst og cafè, fortæller Anne Erenbjerg.
Anne fortæller videre, at de har overtaget bygningen og har foretaget en meget stor renovering siden overtagelsen 1. marts.
Udover cafè vil der også være åbent værksted nogle af ugens dage hvor der er kursister.
Der vil være åbent 5 dage om ugen. Onsdag og søndag er der lukket.
Kim Wichmann arbejder meget med epoxy, han har fået sit eget værksted i et af baglokalerne, det tidligere cykelværksted. -Engang i fremtiden vil jeg satse på kurser mm, fortæller Kim.
Hvordan Kim arbejder med epoxy er svært at forklare, det vil være meget nemmere at kigge ind i galleriet. Du vil blive positivt overrasket.
Han har også udstillet noget meget gammelt moseeg som han har bearbejdet. Han har fået foretaget forskellige undersøgelser, bla. kulstof 14, hos Moesgaard Museum. -Det var ret bekostligt, men det blev fastslået at eget er mere en 4000 år gammelt. Jeg har fundet det på en mark i Langebæk, fortæller Kim Wichmann.
Anne er her i “arbejdsrummet” eller “kursusrummet”. -Når jeg har kursister er der kun fire ad gangen, så har jeg også bedre tid til hver kursist.
Anders Frimann var forbi og ønske tillykke.
.
Har du et event, arrangement, en vare, job eller andet? Du kan nå langt med en billig TEKST-ANNONCE