Er 15 år et jubilæum? Det er i hvert fald værd at markere, at Erik Mosborg på Lundevanggård mod andres forventning, stadig driver Danmarks stadig eneste fuldblodige figenplantage på Klintholm Havnevej
Vi har besøgt figenbonden Erik Mosborg og fået en snak om sæsonen, de lidt større linjer og fået et par gode råd med på vejen til landmænd og egne træer hjemme i haven.
Der står mange rækker af mindre figentræer til 160 kroner stykket ved indkørslen til Lundevanggård. De der er et par meter høje står inde og har en lidt anden pris.
– Det er på vej ned for sæsonen, siger Erik Mosborg.
Han fortæller, at et par af grossisterne plukker 400 bakker figner i onsdags og der blev plukket omkring 50 kilo blade i mandags.
Så helt slut er det heller ikke. Der er stadig basis for selvpluk i plantagen efter en sæson, som kommer til at gå på i omkring syv uger. Det er en god sæson.
Det konstaterer manden, der er den nordligste figenbonde i hele verden. Canadiernes plantager er sydligere og du skal et stykke fra Danmark for at møde den næste figen-landmand.
Fik ideen ved at kigge ud ad vinduet
Erik fik ideen for sådan cirka 16 år siden, da han havde kigget på ideen med at dyrke druer til vin og fravalgt den, fordi det ikke sådan lå lige for at få succes med det.
Men så opstod tanken, om der egentlig er nogen, der dyrker figner på plantage. Det skete sådan cirka ved, at han kiggede ud ad vinduet og se, at figentræet i haven klarede sig ret godt.
Måske det kunne gøres i større skala?
Han vidste godt, at jorden ved Lundevanggård havde en brugbar varme.
Han spurgte af flere omgange om, der var andre lokale i turistforeningen som ville være med. Det var der ikke. Så tog han selv fat og gik i gang.
Erik Mosborg – Danmarks eneste figenbonde
Omverdenen var skeptisk
Mens han blev mødt af skepsis fra flere steder i omverdenen. Også et besøg fra universitetet, der konkluderede, at det ikke var realistisk med sådan en plantage på åbent land.
Det stoppede ikke Erik.
– Jeg har altid gjort det, andre ikke gør, siger Erik Mosborg med et glimt i øjet.
Han medgiver, at de første år var hårde.
Det tog lidt tid at finde gode stiklinger at omformere fra. Flere forsøg med træer fra andre lande gik ikke godt den første tid.
Men et lokalt tip om det rige figentræ i fængselsgården i Stege og invitationen til at tage nogle stiklinger af det, blev gennembruddet og grundstammen i Lundevang-plantage på den solbeskinnede sydvendte skråning, du møder i dag på Klintholm Havnevej knap en kilometer fra havnen.
Der er gået 15 år siden de første træer blev plantet i den tilpas varme sandjord og en god, lang sæson er ved at gå på hæld.
De omkring 350 figentræer på de 0,8 hektar land har vist deres værd på det særlige velegnede grosted med tilpas nok varme i jorden og andre kvaliteter, der har vist sig særligt givtige til mønsk figenproduktion.
I en firenighed mellem salg af træer, frugter, blade og så også lidt andre afgrøder som abrikoser.
– Der er ikke så mange skeptikere, der siger noget mere, indskyder Erik og nævner der kun stod to træer tilbage i indkørslen sidste sæson.
Klar til afgang mod fint dækkede borde
Grossister tager fra
Tre grossister har aftale med Lundevanggård og plukker selv mange kilo frugter, som de har solgt til restauranter og kroer forlods.
Erik leverer frugten på træerne, grossisterne plukker, transporterer dem og afleverer over det ganske land som dagfriske figner til fine menukort.
– De diskuterer aldrig prisen, siger Erik. Han fortæller, at de plukker bladene, som med særlige aromatiske egenskaber og noter af kokos og vanilje, bliver brugt af kokke til is, olie og desserter.
Det er ikke så offentligt kendt.
Angiveligt er der ingen i de Facebook-grupper om figner Erik følger fra hele verdenen, der bruger bladene fra figentræerne. På nær en restaurant i Istanbul, der fortæller de har lært det af det nordiske køkken. Restauranten Noma går for at være en af foregangsmændene også på det felt.
Figner er stadig noget særligt på tallerkenen
Et kilo friske økologiske figner koster 229 kroner, og det afholder ikke de bedre restauranter fra at tage fra.
Svogerslev Kro skrev eksempelvis forleden på Facebook: ”Vi har modtaget sæsonens første søde figner fra Møn – dem har vi bagt i en blød, gylden clafoutis, som vi serverer lun med hjemmelavet vaniljeis. En enkel fransk klassiker med gode danske råvarer. Nyd den hos os i krostuen.”
Selvplukkere fra nær og fjern
Lundevang fungerer også som en plantage med selvpluk.
Dem kommer der en del forbi af. Flere yngre end ældre. Der er også en der ringer, mens vi snakker og skal høre, om der stadig er noget at komme efter. Det er der. Nok en uges tid endnu.
Faktisk kommer mange fra middelhavslande forbi. De har et særligt forhold til figner og træer.
– Her kommer en del arabere og tyrkere. De siger, det er ligesom at komme hjem og sjovt nok, kan de bedst lide de overmodne frugter, siger Erik.
Han forklarer, at de typisk kommer kørende fra hovedstadsområdet og har et helligt forhold til figentræerne.
Samme salg uden bedste bod
Erik Mosborg havde tidligere en bod ved P-pladsen ved Jydelejet, men den er, på grund af ændrede vilkår efter Klintholm Gods overtog parkeringsopgaven, der ikke mere.
– Det var mit bedste salgssted. Men jeg har solgt lige så mange figner uden den i år. Det må være et svar på, om det er en god sæson, siger han.
Han har også en vejbod med frugterne, små træer og marmelade sådan cirka midt på Klintholm Havn i skyggen af træer overfor spisestederne ND122 og Joanna’s Place.
Det giver også rigtig godt. Selvom der er lidt svind fra dem, der ikke lige får betalt.
Det eneste sted Erik markedsfører er gennem opslag på Facebook. Forleden lagde han skitser ud til en smart ny varmt gul bil folieret med figner, som han pønser på at anskaffe.
Spiselige figner hvert år
Erik Mosborg er ikke enig i den antagelse, at figentræer kun giver spiselig frugt hvert andet år i det danske klima, fordi modningen tager tid. Som også Deres Udsendte går rundt og tror.
– Det har intet at sige, hvis du passer træerne rigtigt, så giver det spiselig frugt hvert år. Et figentræ bærer frugt to gange årligt. Dem vi høster nu, er frugter fra maj. Så kommer der igen i juli. Dem kan vi ikke nå at høste.
Dem plukker vi ned efter sæsonen. Der beskærer vi også træerne med det samme. Så kommer der også frugter igen næste år, siger Erik Mosborg.
Det er hans erfaring og han forklarer, at det gør træerne, overvintrer bedre.
Han følger altså ikke den gængse anbefaling med at beskære til foråret.
– Det gør ingen forskel, siger han og nævner, at der har manglet lidt vand fra oven til plantagen i år.
Hans hundredvis af træer giver bedst udbytte med rigelig vanding og en gang NPK-gødning ind imellem. Træerne suger i øvrigt al kvælstoffet i jorden op, siger han og peger mellem rækkerne.
Figentræer er ikke så svære at have med at gøre. Frugttræerne vokser typisk godt med et stærkt rodnet og uden de store udfordringer med sygdomme og skadedyr.
Der er lige musene, som spiser barken og rådyrene, der er kommer flere af, siden mosen blev oversvømmet.
Men Erik siger, at han for en slik og med succes har anskaffet sådan nogle kinesiske moderne fugleskræmsler med følere, der udsender farver og lyd, når dyrene prøver at forcere hegnet.
Figner holder en fornuftig pris.
Landmænd bør kigge andre veje
Apropos kvælstof og den aktuelle uro og konflikt omkring de danske landmænd og regeringens nye gødskningslovgivning, som ændrer reguleringen af udledningen af kvælstoffer, har Erik Mosborg sine egne tanker omkring situationen og mulige omlægninger af, hvad der dyrkes.
– Jeg mener landmænd burde tage fat i at dyrke nogle af bitingene, siger manden fra Danmarks eneste figen-plantage.
Som i øvrigt også har succes med abrikoserne i år. ”De er store som æbler”, siger han.
Selvom hans priser er noget højere, end for de udenlandske i supermarkederne, kan han godt sælge dem for 40 kroner halvkiloet.
Erik nævner safran og citroner som to afgrøder, der godt kunne være belæg for at dyrke herhjemme.
– I stedet for at diskutere, om de kan få lidt flere ører kiloet for forskellige klassiske afgrøder, burde landmænd prøve at tænke lidt anderledes og dyrke afgrøder med høj værdi på færre hektarer.
Jeg tror, at min plantagejord har det højeste dækningsbidrag i hele landet, siger Erik.
Folk forsøger sig
Der er i øvrigt folk fra Sorø, Sønderborg, Mols og Nordsjælland, der har været forbi for at købe mange figentræer og forsøger sig med plantager.
– Jeg giver et par gode råd med på vejen, men jeg vil ikke være deres konsulent, siger Erik og understreger, at varmen er central for at få succes.
– Folk troede jeg var tosset, da jeg begyndte. Det tror de ikke mere, siger Erik.
Han er i starten af 70’erne og pensionist.
– Der er 30 år i mig endnu, siger han.
Erik taler i øvrigt ikke om sorter. han synes bare plantagens frugter skal kaldes for Mønsk figen.
Ligesom man taler om bornholmerfigen.
