Solen og varmen har for alvor ramt Festugen – Algade summer af liv
Der er for alvor kommet sommerstemning over Vordingborg Festuge. Efter nogle dage med mere ustadigt vejr er solen nu tittet frem, og det har fået endnu flere mennesker ud i Algade.
Fra formiddag til aften summer bymidten af liv. Familier, unge og ældre nyder det gode vejr, mens de går en tur gennem gaden, handler i butikkerne eller finder en plads ved caféerne. Der bliver snakket, grinet og hygget, og overalt møder man glade ansigter.
Der var masser af glade mennesker hos Stage Optik i Algade, hvor den gode festugestemning også havde fundet vej. Solen skinnede, og butikken var med til at skabe den hyggelige atmosfære midt i Vordingborg Festuge.
Hos Skold Burne er kvalitet og gode smagsoplevelser i centrum. Med et eksklusivt udvalg af vine og drikkevarer i høj klasse er butikken et besøg værd for alle, der sætter pris på de gode ting i livet. Midt i festugestemningen var der tid til at nyde både sommeren, fællesskabet og de mange gode flasker fra det velassorterede udvalg.
Livemusik og festlig stemning hos Café Einstein
Café Einstein dannede i går den perfekte ramme om en hyggelig festugeaften, da gården blev fyldt med livemusik, glade gæster og masser af god stemning.
Med musikken som samlingspunkt blev gården forvandlet til et levende mødested, hvor gæsterne kunne nyde den gode atmosfære, sommervejret og hinandens selskab. Smilene var mange, og tonerne fra musikken var med til at sætte den helt rigtige festugestemning.
Candy Vordingborg – en verden af søde fristelser
Hos Candy Vordingborg venter der masser af lækkerier for både børn og voksne. Med et stort udvalg af bland selv slik og søde fristelser er det et oplagt sted at kigge forbi, hvis slikskålen skal fyldes med noget ekstra godt.



































