Nu Men i Vordingborg v. Michael TouIbeily lukker efter lange overvejelser.
Michael TouIbeily åbnede Nu Men for 8 år siden i en alder af kun 19 år. -Det har været en svær beslutning og den har været længe under vejs.
-Det har helt sikkert været en god tid, jeg har lært enormt meget ved at være selvstændig, og jeg har slet ikke fortudt at jeg åbnede Nu Men.
Michael pendler frem og tilbage mellem København og Vordingborg, og det er han ved at være godt træt af.
-Jeg er ung, jeg synes jeg spilder en masse af mit liv ved at tilbringe mere end 12 timer om ugen i et tog.
Michael har været meget tilfreds med at have Nu Men i Vordingborg, det har gået okay økonomisk, men han indrømmer, at da krigen brød ud i Ukraine og alle priser steg, så blev det svært. Så nu vil han gerne noget andet, men naturligvis noget med tøj.
-Hvad ved jeg ikke, jeg må også se hvad der byder sig. Jeg er åben for mange ting, men jeg har jo fået en stor erfaring og indsigt ved at være selvstændig. Men først skal butikken afvikles. Og min husleje slutter 1. oktober. Men jeg glæder mig til at prøve noget nyt.
Michael fortæller også, at han har lært en masse menesker at kende og han har så mange gode kunder. Tit kommer kunderne ind bare for at hilse på. -Det er fantastisk, det kommer jeg til at savne.
Lige nu er der 30 % på alt undtagen Raaw Alchemy (parfume mm).
Alle med gavekort eller tilgodehavener kan indløse indtil 1. oktober.
Adressen er Algade 74, lige over for “Irma-passagen” og Bog & Ide.
…
Vordingborg.in har nu rundet 19.500 følgere og 500.000 forskellige læsere – og hvad betyder det?
























