TP vvs i Vordingborg
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Vores Taxa fra Vordingborg
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Cafe Einstein i Vordingborg hyggeligt sted
Fællesspisning Holberggaard
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandStege Stensved præstø og vordingborg begravelse
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 07:25, d. 06. sep 2024

En glad borgmester – Rådhuset er nu betalt

Vordingborg.in kontaktede borgmester Mikael Smed, for at høre, om han kunne forklare, at det nye rådhus nu er betalt. Og det har ikke berørt andre områder, som mange misforstår.

Borgmester Vordingborg kommune Mokael Smed

Borgmester Mikael Smed. Foto Anders Munch

Det som er svært er, at nu har I bygget et nyt rådhus, så har I måtte spare en masse penge hele tiden?

Mikael Smed forklarer rimelig kort og præcist:

-I budgetaftaler har man noget der hedder et anlægsbudget, og for at være helt firkantet, så er dette anlægsbudget rammesat i den aftale der er mellem regeringen og kommunerne. Her besluttes hvor meget vi må bygge og renovere for.

-I budgettet for 2023 afsatte vi 110 mio kr i anlægsbudgettet til at bygge for, renovere veje og bygninger osv. Og ja, skal jeg være firkantet så vil et byggeri af en vis størrelse fortrænge andre opgaver man har på byggedelen (anlægsbudgettet), men det fortrænger ingen andre opgaver man har i den daglige drift. Når vi skulle spare nogle penge, så er det udelukkende på nye bygninger, veje og den slags, fordi vi har den aftale med regeringen, og den holder vi fast i, det er vi nødt til, ellers har vi lige pludselig ingen penge. Det har ikke betydet besparelser på driften.

Anlægsbudgettet stiger en lille smule hvert år, for 2024 er det vidst 118 mio og næste år 121 mio.

For 2023 ligger der i anlægsbudgettet en udgift på 39 mio kr til rådhuset.

-Uanset om vi havde bygget en ny skole til 140 mio kr eller nye børnehaver til 140 mio kr, så ville det aldrig påvirke antallet af lærere, pædogoger social- og sundhedshjælpere eller andet, det vil jeg gerne slå fast!

-Byggeriet er en engangsudgift. Nu har vi bygget en ny daginstitution i Præstø, og rådhuset  lige om lidt, nu vil vi spare en masse på drift- og opvarmning  (vedligeholdelsesdrift) af bygninger, ikke servicedrift af mennesker, men bygninger! Derfor er det en investering i fremtiden, og skæringspunktet er,  hvornår en bygning er nedslidt. Så det her er en langsigtet beslutning, og på kort sigt var det en meget stor investering, så man har fortrængt investering i anden bygningsmasse.

-Skal man fortryde noget, og det skal en borgmester jo ind imellem, så er det den bygningsgennemgang vi har fået lavet nu, hvor vi kategoriserer vores bygninger og finder ud af, hvor er behovet størst, den skulle vi havde lavet inden vi traf beslutningen om det var et rådhus eller børnehave der kom først.

Havde I så taget et andet valg ?

-Jeg tror rådhuset var kommet på 3.pladsen i stedet for 1.pladsen. Men det har ikke for evigt fortrængt alt muligt. Det har betydet, at vi i en periode ikke har haft så mange penge til vedligeholdelsesefterslæb som vi godt kunne tænke os. men det kommer vi til at have nu, fordi nu er det bygget og vi kommer til at frigive nogle penge, penge der spares i opvarmning og vedligehold om året. Den konservative beregning er 6-7 mio kr om året, men når jeg lytter til borgmestre landet over der har fået bygget nyt rådhus, så sparer de ca. det dobbelte af deres konservative beregning. Men vi holder os til de 6-7 mio kr.

-Derfor er det også vigtigt at skille os af med noget af den eksisterende dårlige bygningsmasse. Hvis f.eks. du har to dårlige bygninger, så skal de deles om de 6-7 mio kr, men skiller du dig af med den ene, får den anden meget mere til vedligehold.

-Efterslæbet på vedligehold af bygningerne går jo 30-40 år tilbage. Og vi har alle en del af skylden. Vi har bare ikke været dygtige nok, men det er vi blevet, og her vil jeg gerne rose vores tekniske direktør, Mads Young Christensen, han sagde til kommunalbestyrelsen da han tiltrådte, at I er nødt til at prioritere anderledes i forhold til jeres værdier, borgernes værdier. Han sagde dengang, at I spreder for tyndt ud, med den store bygningsmasse og de penge vi har til rådighed, vi vil aldrig komme hele vejen rundt, derfor skal I prioritere.

-Og det er her at f.eks. 4H Gården og Vordingborghallen kommer i spil.

Men hvordan kan du så sige at rådhus er betalt?

-Fordi det ikke længere figurer i vores anlægsbudgetter og i vores investeringsoversigter. På denne måde er det afregnet i forhold til leverandøren, lyder det fra en altid glad borgmester.

Vordingborg.in kontaktede direktør Mads Young Christensen for at høre, om man virkelig kunne sige at rådhuset er betalt.

-Mikael Smed har faktisk ret, det nye rådhus figurerer ikke længere i vores anlægsbudget. Og der er ikke noget gæld, men vi mangler at betale ca. 5 mio kr, og det er helt efter bogen, de 5 mio. bliver tilbageholdt indtil huset er overdraget og vi ligesom har godkendt det, det er helt normalt. Det gør man, fordi hvis der er fejl og mangler af mindre karakter, skal de rettes, og det er nemmere at få det lavet, når de ikke har fået den sidste sum. Der er ingen tvivl om, at det er et meget energivenligt hus vi flytter ind i, og det vi forlader, er nogle gamle bygninger. Jo – man kan godt sige borgmesteren har ret, slutter Mads Young Christensen.

  •   
  •  
  •  
  •  
2 timer siden

Lasse Olsen, indehaver af GT

2 timer siden

Veninde/informationsaften i Vordingborg for alle

3 timer siden

Ornebjerg Skytteforening har deltaget med

4 timer siden

Lokalopgøret i herrernes sjællandsserie mellem

6 timer siden

Lasse Olsen, indehaver af GT

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
2 uger siden

Regionsrådsformand Heino Knudsen har i dag offentliggjort,

3 uger siden

Onsdag var der inviteret til

3 uger siden

Det kommende kommunalbestyrelsesmøde er flyttet

1 måned siden

Kommunalbestyrelsen inviterer til møde uden

1 måned siden

Fra grøn til grønnere…      

<div

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….