“Endel af holdet – nu rykker vi “, sådan lyder det i en meddelelse fra Ørslev Fodbold.
Ørslev Fodbold havde onsdag formiddag indkaldt til 3-partsforhandlinger omkring “En del af holdet” – for at at få forventningsafstemt projektet.
De implicerede parter i forhandlingen var DBU Sjælland, Vordingborg kommune samt Ørslev Fodbold.
Et møde der primært omhandlede økonomi, kommunikation, kampstruktur og netværk.
Ungdomsformand Kim Ahlburg udtaler umiddelbart efter mødet:
“Jeg gik fra mødet med en fornemmelse af, at alle parter er meget interesseret i at investere tid, penge & struktur på rejsen for “En del af holdet” – at jeg forhåbentlig kan præsentere en plan i foråret 2025 for forretningsudvalget i Ørslev Fodbold.

Tv. – Projektkoordinator DBU Sjælland: Johanne Toft
I midten: Kultur & fritids konsulent, Vordingborg kommune: Merete Fænø Fohlmann
Th. – Ungdomsformand, Ørslev Fodbold: Kim Ahlburg
HVAD ER ‘EN DEL AF HOLDET’?
’En del af holdet’ er et tilbud om fodbold til børn og unge med særlige behov. Projektet skal give børnene gode oplevelser med at spille fodbold i en klub på deres egne præmisser.
Tiltaget skal dels hjælpe med at få helt nye hold op at stå og dels støtte eksisterende hold i at gøre tilbuddene endnu bedre.
Blandt børn og unge med handicap eller særlige behov dyrker mindre end 10 procent idræt i en forening. Det kan f.eks. være autisme, ADHD, udviklingshandicap eller cerebral parese, der gør det svært at passe ind på et fodboldhold eller andet idrætstilbud.
Det er evident, at det gør en positiv og markant forskel for børnenes fysiske og mentale velvære at være en del af en fodboldklub, og derfor er der god grund til at byde flere børn med diagnoser og handicap velkommen i klubber og foreninger.
Kim Ahlburg fortsætter: “Vi vil som klub gerne gå forrest med dette projekt, men vi skal have Vordingborg kommune og DBU Sjælland med på denne rejse, så vi troværdigt kan melde ud hvad vi som klub gør og hvilke aktiviteter året 2025 byder på”






















