Kære Lars Lyngskov . Tak for din henvendelse og din interesse for affaldsområdet.
Else-Marie Langballe Sørensen
Jeg syntes, at du har nogle vigtige pointer, som vi vil tage med os i det videre arbejde med at implementere de kommende nationale krav på affaldsområdet. Som du rigtigt refererer, er de kommende krav om sortering af de 10 fraktioner ved alle husstande, et resultat af folketingets aftale om en “klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. Kravene skal vi nu i gang med at implementere lokalt i Vordingborg Kommune. Vi er i den forbindelse med opmærksomme på, at antallet af affaldsbeholdere på den enkelte husstand har en betydning, både æstetisk og pladsmæssigt.
Det er min opfattelse, at staten med kravet om sortering af de 10 fraktioner ved alle husstande ønsker at ensrette affaldsindsamlingen på tværs af kommunerne, og dermed skabe bedre forudsætninger for et marked for genanvendelsesløsninger. Kommunens opgave er at indsamle fraktionerne, mens det private marked skal sørge for at etablere de rette genanvendelsesløsninger. Det gælder fx.eks. også for mad- og drikkekartoner. I Vordingborg Kommune vil vi være meget opmærksomme på, at der sker en reel genanvendelse af de fraktioner, som vi indsamler.
Jeg synes, som du, at den nuværende ordning fungerer rigtig godt. Det betyder også, at vi i Vordingborg kommune er godt på vej og kan implantere nogle af de nye fraktioner løbende.
Til dine konkrete spørgsmål har administrationen oplyst følgende:
Hvorfor er mad- og drikkekartoner ikke længere restaffald – de kan vel ikke genanvendes?
Mad- og drikkekartoner bliver pt. genanvendt både på svenske og tyske anlæg. Papfibrene bliver genanvendt, mens selve plastfilmen på indersiden af kartonerne bliver brændt. Det afventes om der bliver etableret en dansk genanvendelse af fraktionen, og er i mellemtiden i forhandling om afsætning til et tysk anlæg.
Hvorfor er der containerne (kuber) ved Brugsen i Nyråd til glas, metal, hård plast og pap/pair, som vi også har spande til ved husstanden?
Vi har valgt at stille kuber op geografisk spredt i kommunen, sådan at alle borgere nemt kan komme af med evt. ekstraordinært affald. Det kan fx være ekstra mange flasker og dåser som følge af en fest – altså når den slags igen bliver tilladt.
Man kan vel maskinelt separere metal-, glas-, plast- og tekstilaffald, som er lagt i samme spand?
Ja, det kan godt lade sig gøre at sortere disse fraktioner maskinelt. Vi gør det i dag med blandingen af glas, metal og hård plast. Det har dog vist sig at særligt glasfraktionen bliver påvirket af sorteringen, hvilket har betydet, at denne fraktionen ikke kan genanvendes lokalt på glasværket i Næstved. I de kommende nationale krav er det ikke tilladt at blande glas, metal og plast, og vi skal derfor finde en anden løsning.
Jeg håber du har fået svar på dine spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig, som formand for Klima- og Miljø-udvalget eller administrationen igen.
Med venlig hilsen
Åbent brev til Formand for Udvalget for Klima og Miljø, Else-Marie Langballe Sørensen.
Med Folketingets aftale om: ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” samt Sydsjællands Tidendes artikel 11. marts 2020 om ”Ændringer på skraldeområdet” in mente, fandt jeg behov for nedenstående meningstilkendegivelse.
Betydningen af ordet: ”MILJØ”
I min barndom landede ALT hvad man ønskede til renovation, og som fysisk kunne rummes, i en for væsker utæt galvaniseret zinkspand, som skraldemanden herefter skulle bære på ryggen. Indholdet blev efterfølgende kørt til lossepladsen og tippet af i ét og samme hul.
Primært for naturmiljøet besluttede man at separere affaldet, og spanden blev siden afløst af papir- eller plastsække.
Senere fik vi plastspande med hjul, lastbilen hydraulik og dermed var arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderen væsentligt forbedret.
Siden 2018 har vi kildesorteret i to spande.
Nu har man besluttet, at affaldet skal sorteres i ti forskellige typer. Sorteret, har vi nok hver især gjort efter evne og mening i nogle år, men billedet af flere spande virker skræmmende.
Men hvis man bibeholder spanden til mad- og restaffald, og får to spande med hver fire rum til øvrige produkter, kunne denne opgave måske være løst.
Men hvad med det æstetiske landskabsmiljø?
Prøv at kigge på forhaver og indkørsler i villa-, parcelhus- og sommerhuskvarterer, hvor beboerne har indrettet sig bedst mulig med de to spande. Det er ikke alle steder noget kønt syn, og med ovenstående løsning bliver antallet dog alligevel forøget med 50%.
Selvfølgelig skal vi genanvende og afbrænde mindre, men hvorfor skal sorteringen foregå husstandsnært?
Mit hovedbudskab er:
Vi skal for alt i verden undgå flere spande ved den enkelte ejendom.
Det lyder mere rigtigt, at det er teknologi og maskiner på anlæggene, der klarer sorteringen.
Skulle det endelig være, havde jeg personligt hellere set flere centrale deponeringsløsninger for aflevering af nogle af produkterne, f.eks. ved de indkøbssteder hvor vi alligevel kommer.
Må jeg så sluttelig sige, at den løsning vi i Vordingborg kommune har haft side 2018, føler jeg, har fungeret upåklagelig.
Spørgsmål:
Hvorfor er mad- og drikkekartoner ikke længere restaffald – de kan vel ikke genanvendes?
Hvorfor er der containerne (kuber) ved Brugsen i Nyråd til glas, metal, hård plast og pap/pair, som vi også har spande til ved husstanden?
Man kan vel maskinelt separere metal-, glas-, plast- og tekstilaffald, som er lagt i samme spand?
De 10:
Mad + restaffald (daglig)
Metal + glas + plast (daglig)
Papir (daglig, hvis ja til reklamer og fysisk avis)
Pap (næppe daglig)
Drikke- og fødevarekartoner? (daglig)
Tekstil (næppe daglig)
Farligt affald (næppe daglig)
Venlig hilsen
Lars Lyngskov
Kærmindevej 8, Nyråd
Tel. 25 21 55 75
Mail: ll@nyraad.net
