Du Milde Himmel Vordingborg
Lækker chokolade fra økoladen
SJEB reklametøj arbejdstøj
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
xl-byg i Præstø
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Herretøj i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 05:21, d. 17. mar 2021

Else-Marie Langballe Sørensen svarer på et åbent brev fra Lars Lyngskov

Kære Lars Lyngskov . Tak for din henvendelse og din interesse for affaldsområdet.

Else-Marie Langballe Sørensen

Jeg syntes, at du har nogle vigtige pointer, som vi vil tage med os i det videre arbejde med at implementere de kommende nationale krav på affaldsområdet. Som du rigtigt refererer, er de kommende krav om sortering af de 10 fraktioner ved alle husstande, et resultat af folketingets aftale om en  “klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. Kravene skal vi nu i gang med at implementere lokalt i Vordingborg Kommune. Vi er i den forbindelse med opmærksomme på, at antallet af affaldsbeholdere på den enkelte husstand har en betydning, både æstetisk og pladsmæssigt.

Det er min opfattelse, at staten med kravet om sortering af de 10 fraktioner ved alle husstande ønsker at ensrette affaldsindsamlingen på tværs af kommunerne, og dermed skabe bedre forudsætninger for et marked for genanvendelsesløsninger. Kommunens opgave er at indsamle fraktionerne, mens det private marked skal sørge for at etablere de rette genanvendelsesløsninger. Det gælder fx.eks. også for mad- og drikkekartoner. I Vordingborg Kommune vil vi være meget opmærksomme på, at der sker en reel genanvendelse af de fraktioner, som vi indsamler.

Jeg synes, som du, at den nuværende ordning fungerer rigtig godt. Det betyder også, at vi i Vordingborg kommune er godt på vej og kan implantere nogle af de nye fraktioner løbende.

Til dine konkrete spørgsmål har administrationen oplyst følgende:

Hvorfor er mad- og drikkekartoner ikke længere restaffald – de kan vel ikke genanvendes?

Mad- og drikkekartoner bliver pt. genanvendt både på svenske og tyske anlæg. Papfibrene bliver genanvendt, mens selve plastfilmen på indersiden af kartonerne bliver brændt. Det afventes om der bliver etableret en dansk genanvendelse af fraktionen, og er i mellemtiden i forhandling om afsætning til et tysk anlæg. 

Hvorfor er der containerne (kuber) ved Brugsen i Nyråd til glas, metal, hård plast og pap/pair, som vi også har spande til ved husstanden? 

Vi har valgt at stille kuber op geografisk spredt i kommunen, sådan at alle borgere nemt kan komme af med evt. ekstraordinært affald. Det kan fx være ekstra mange flasker og dåser som følge af en fest – altså når den slags igen bliver tilladt.

Man kan vel maskinelt separere metal-, glas-, plast- og tekstilaffald, som er lagt i samme spand?

Ja, det kan godt lade sig gøre at sortere disse fraktioner maskinelt. Vi gør det i dag med blandingen af glas, metal og hård plast. Det har dog vist sig at særligt glasfraktionen bliver påvirket af sorteringen, hvilket har betydet, at denne fraktionen ikke kan genanvendes lokalt på glasværket i Næstved. I de kommende nationale krav er det ikke tilladt at blande glas, metal og plast, og vi skal derfor finde en anden løsning.

Jeg håber du har fået svar på dine spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig, som formand for Klima- og Miljø-udvalget eller administrationen igen.

Med venlig hilsen

Else-Marie Langballe Sørensen
Vordingborg kommune
Formand for Klima- og Miljøudvalget
1. Viceborgmester
emsoerensen@vordingborg.dk
+45 30 53 32 79
…..

Åbent brev til Formand for Udvalget for Klima og Miljø, Else-Marie Langballe Sørensen.

Med Folketingets aftale om: ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” samt Sydsjællands Tidendes artikel 11. marts 2020 om ”Ændringer på skraldeområdet” in mente, fandt jeg behov for nedenstående meningstilkendegivelse.

Betydningen af ordet: ”MILJØ”

I min barndom landede ALT hvad man ønskede til renovation, og som fysisk kunne rummes, i en for væsker utæt galvaniseret zinkspand, som skraldemanden herefter skulle bære på ryggen. Indholdet blev efterfølgende kørt til lossepladsen og tippet af i ét og samme hul.

Primært for naturmiljøet besluttede man at separere affaldet, og spanden blev siden afløst af papir- eller plastsække.

Senere fik vi plastspande med hjul, lastbilen hydraulik og dermed var arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderen væsentligt forbedret.

Siden 2018 har vi kildesorteret i to spande.

Nu har man besluttet, at affaldet skal sorteres i ti forskellige typer. Sorteret, har vi nok hver især gjort efter evne og mening i nogle år, men billedet af flere spande virker skræmmende.

Men hvis man bibeholder spanden til mad- og restaffald, og får to spande med hver fire rum til øvrige produkter, kunne denne opgave måske være løst.

Men hvad med det æstetiske landskabsmiljø? 

Prøv at kigge på forhaver og indkørsler i villa-, parcelhus- og sommerhuskvarterer, hvor beboerne har indrettet sig bedst mulig med de to spande. Det er ikke alle steder noget kønt syn, og med ovenstående løsning bliver antallet dog alligevel forøget med 50%.

Selvfølgelig skal vi genanvende og afbrænde mindre, men hvorfor skal sorteringen foregå husstandsnært?

Mit hovedbudskab er:

Vi skal for alt i verden undgå flere spande ved den enkelte ejendom.

Det lyder mere rigtigt, at det er teknologi og maskiner på anlæggene, der klarer sorteringen.

Skulle det endelig være, havde jeg personligt hellere set flere centrale deponeringsløsninger for aflevering af nogle af produkterne, f.eks. ved de indkøbssteder hvor vi alligevel kommer.

Må jeg så sluttelig sige, at den løsning vi i Vordingborg kommune har haft side 2018, føler jeg, har fungeret upåklagelig.

Spørgsmål:

Hvorfor er mad- og drikkekartoner ikke længere restaffald – de kan vel ikke genanvendes?

Hvorfor er der containerne (kuber) ved Brugsen i Nyråd til glas, metal, hård plast og pap/pair, som vi også har spande til ved husstanden?

Man kan vel maskinelt separere metal-, glas-, plast- og tekstilaffald, som er lagt i samme spand?

De 10:

Mad + restaffald (daglig)

Metal + glas + plast (daglig) 

Papir (daglig, hvis ja til reklamer og fysisk avis)

Pap (næppe daglig)

Drikke- og fødevarekartoner? (daglig)

Tekstil (næppe daglig)

Farligt affald (næppe daglig)

Venlig hilsen

Lars Lyngskov

Kærmindevej 8, Nyråd

Tel. 25 21 55 75

Mail: ll@nyraad.net

5 timer siden

Charlotte Skydsgaard på 52 år fik pludselig ændret sin tilværelse drastisk, men gav ikke op.

7 timer siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

8 timer siden

Et par ord fra Lars Kleist, formanden for Rådet for Frivillighed og Folkeoplysning.

8 timer siden

Sponsoreret indlæg: Sæsonen for havearbejde er for alvor over sydsjællænderne. Men arbejdet med at trimme

8 timer siden

4H i Mern er startet op med forskellige spændende tilbud. Der er smådyrshold og kalve/køer.

Bruuns Studio Designer lamper
Vordingborg Låseservice
Du Milde Himmel vordingborg
Optima Care hjemmepleje
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
2 uger siden

Debatindlæg fra Anders J. Andersen: 1. april 2006 blev det lovpligtigt med et handicapråd i

3 uger siden

Sponsoreret: Vordingborg, 23. marts 2026. – Kasper Roug vil arbejde politisk for, at Vordingborg Kaserne

4 uger siden

Debatindlæg af Martin Graff, folketingskandidat for SF i Vordingborg . “I SF ser vi Folkeskolen

4 uger siden

Debatindlæg af Claus Bakke, Nyråd, FV26 Kandidat for Venstre : Forsvaret og forsvarsviljen skal genopbygges.

4 uger siden

Vordingborg Kommune skal fortsat være et stærkt hjemsted for Forsvaret, veteranerne og deres familier. Det

1 måned siden

Debatindlæg af Charlotte Bagge, folketingsmedlem (Moderaterne): Mediepolitik plejer ikke at fylde meget i en valgkamp.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –