Det hele blev lige lidt rarere og tilværelsen løftede sig for en stund, da de kongelige balletdansere blomstrede i Rosengårdshaven i Stege lørdag eftermiddag
“I wanna go and bounce the moon/Just like a toy balloon”
– Frank Sinatra.
Hvordan skal du egentlig beskrive følelserne, når du sidder i Rosengårdshaven med 500 andre – måske flere – en varm sommerlørdag og ser kongelig ballet med Stege Nor som malerisk kulisse?
Deres Udsendte var i hvert fald ved at smelte og langsomt glide ned i vandet, mens de dygtige balletdansere viste prøver på Nøddeknækkeren, Askepot, Den døende svane og den sjove Jockey-dans m.fl.
Måske også svæve væk, mens der blev danset fra ”Come fly away og swinget igennem på “You make me feel so young” med Frank Sinatras sang fra 1946. Det var der også plads til i det ellers klassiske repertoire.
Smelte eller lette eller måske svæve og bruge månen som en legetøjs-ballon.
En del udover normen
Det var en del udover det sædvanlige at opleve balletchef Amy Watson dansere fra Den Kongelige Ballet på sommertur med Stege som sidste stop i den folkelige park Rosengårdshaven lige bag de nedre dele af Storegade.
Præsenteret så vi alle kan deles og opleve ballet i uformelle udendørs rammer uden, at absolut skulle drøne til scenerne i de store byer.
Der blev drillet lidt til borgmester Michael Seiding Larsen, da han bød velkommen fra scenen og blandt andet mente, at dagens optræden ville være i verdensklasse.
Han glemte, at folk denne eftermiddag også kom til Rosengårdshaven fra længere væk end vores kommune, for eksempel Falster. Enkelte nåede at udtrykke deres forsmåelse og borgmesteren slog for en sikkerheds skyld fast, at ”Alle er selvfølgelig velkomne her”.
Sådan var stemningen også så gemytlig i den store folkemængde. Hvor mange var vi egentlig?
Gunnel, der er nabo til Dennis’ kiosk Hos Bang gætter på 1.000 publikummere.
På Vordingborg.in var vi mere forsigtige og gættede på 400, eller måske 500 for at flotte os.
Det var ikke sådan at tælle for folk stod og sad og lå vidt og bredt i parkområdet. En del havde tæpper, klapstole og deslige med til at gøre sig det behageligt. Der var sol, sommer, snacks, shorts, sodavand og fuglesang som akkompagnement fra oven.
Balletchefen opfordrede folk til at sætte sig godt til rette og opleve enestående kunst. Den opfordring blev sandelig fulgt til dørs.
Der var rendyrket picnic-stemning og sikke en opmærksomhed. Sådan noget kan du mærke, folk var virkelig fokuserede på balletdansernes svæven hen over scenen.
Det er også en måde at mærke, hvor særlig en oplevelse sådan en sommerballet er på vores breddegrader.
Langt fra hverdagskost, smukt var det og med imponerende dygtighed i flotte kostumer.
Måske har borgmesteren ret i det med verdensklassen! Der blev både klappet ivrigt og hujet undervejs.
Det østmønske rengøringshold
Der var også folk med helt håndfaste opgaver på pladsen.
Pippi, Andrea, Vilma, Bertha og Freya fra Østmøn Fodboldklubs U10 og U11 delte sammen med deres træner Karina programmer ud og var klar til at rydde op i Rosengårdshaven, når publikum var gået.
De var flittige og gik også i gang, mens balletten dansede. Det gav lidt skrald fra ældre damer, der mente de stod i vejen i deres iver….tjah.
For indsatsen samler pigerne ind til fodboldtur til Vildbjerg Cup.
Midt i Napoli
Deres Udsendte listede af under sidste dans, og så udbrød fruen: ”Du går midt i Napoli”.
”Af hvad for noget?”. Jo, det fremgik af kataloget, at sidste nummer var August Bournonvilles Napoli fra 1842 – pas de six og tarantel. Det er sådan noget med, at Teresina og Gennaro går en masse igennem for til sidst at leve lykkeligt til deres dages ende.
Således opløftet slentrede vi opad Søndersti.


































