Når november af mange regnes for årets kedeligste måned, bekræftes det af de meteorologiske statistikker. De fortæller nemlig, at november er årets vådeste måned, og at den også har bundrekorden med hensyn til antallet af soltimer.
Der er dog stadig masser at se derude. Det lune efterårsvejr har forsinket løvfaldet, og efterårsskoven står stadig forbavsende grøn mange steder. Hos egetræer starter løvfaldet senere, og man vil ofte se egetræer stå løvklædte længe efter, at bøg og ask har smidt bladpragten.
Landskabet præges af mægtige roebunker, der venter på at blive kørt til forarbejdning på sukkerfabrikken i Nykøbing.
Svampe stortrives stadig. En lidt særlig gruppe af svampe er blækhattene, som har sorte sporer. Det specielle ved dem er, at sporerne flyder hen som en blækagtig væske i takt med at svampen modnes. Den grovskællede hvide parykblækhat er en udmærket spisesvamp, når man tager de unge, friske svampe. Derimod bør man holde sig fra den brungrå almindelige blækhat, som er uspiselig og ovenikøbet virker som antabus. Blækhatte findes især på velgødede arealer og kan også sagtens dukke op i havernes græsplæner.
Fuglenes træktid er forbi, og mange fugle er fløjet mod sydligere himmelstrøg, men til gengæld er der kommet andre fugle til nordfra. Det generelt mildere vejr har ændret fuglenes trækmønstre, fordi nogle arter har fordele ved at blive i Danmark fremfor at begive sig ud på en farefuld færd sydpå.
Vi har vænnet os til at tusindtallige flokke af bramgæs overvintrer i Danmark. Avnø, Nyord og Knudshoved er typiske lokaliteter, men også marker med vinterafgrøder tiltrækker bramgæs. De milde vintre har også fået flere og flere blisgæs til at søge føde i Danmark om vinteren.
Tusindvis af musvåger har forladt landet i oktober – ofte ledsaget af røde glenter, men til gengæld får vi andre vintergæster nordfra – typisk fjeldvåger, dværgfalke og blå kærhøge.
I jordbassinerne ved Stege samles tusindvis af troldænder, og næsten hver vinter dukker isfuglen op ved Hulemosesøen.
Vi mennesker tager os ikke tid til at slække på tempo og effektivitet, fordi lyset svinder, og vi går mod vinter. Naturen er mere viseligt indrettet, og flere arter går i dvale for at sove igennem lige til forårssolen skinner igen. Pindsvin gemmer sig i kompostbunker eller under grene og blade for at sove vintersøvn, og hvis ikke de forstyrres, vågner de først i det lyse forår.
Frøer og tudser gemmer sig for vinteren. De fleste graver sig ned eller gemmer sig i en tæt kvasbunke, men enkelte arter overlever på bunden af en sø.
Sommerfugle kan tilbringe vinteren både som æg, larve, puppe eller voksen sommerfugl. De enkelte arter er tilpasset til at overvintre i et bestemt stadium. Fx dagpåfugleøjer og admiraler er voksne sommerfugle, som forsøger at klare sig gennem ved at gemme sig i udhuse og andre beskyttede steder.
Vinbjergsnegle trækker sig ind i deres hus og lukker effektivt efter sig med at låg af kalk.
Foto Ulrik Jensen
