Vi har taget hul på den sidste forårsmåned, og sidder tilbage med en fornemmelse af, at foråret næsten lige er gået i gang.
Knaldgule rapsmarker og gule tæpper af mælkebøtter breder sig og står i den smukkest tænkelige kontrast til nyudsprungne bøgeskovbryn. Mens alting lyser friskgrønt, er der næppe noget, der kan måle sig med den tilbagevendende og lige imponerende grønne eksplosion, som hvert år udløses på denne årstid.
Vores region kan byde på flere ynglende trane i bl.a. Holmegårds Mose, Busemarke og i Bøtøreservatet på Falster. Tranerne får unger i disse dage, og man kan være heldig dage se et tranepar, som spankulerer rundt i kanten af rørskoven og stolt viser deres unger frem.
Der skal ikke meget vandhul til, før der også er ynglende grågæs, og gæslingerne er allerede store.
Lokket frem af lunere vejr er sommerfuglene begyndt at flyve mere regelmæssigt. Men også sommerfuglene har været forsinket af det kolde forårsvejr. Temperaturen skal helst op på en halv snes grader, før de stærkt gule citronsommerfugle viser sig. Det er individer, som har klaret sig igennem vinteren. Det samme gælder de første nældens takvinge, der også optræder i to generationer. Den første generation, der som regel fremtræder en anelse slidt og bleget i farverne, kommer frem i det tidlige forår, mens en ny generation i friske, klare farver kommer frem hen på sommeren.
’En svale gør ingen sommer’, hedder det sig. Men nu er de her også i stort tal, disse luftens akrobater, som er et af de længe ventede forårstegn. Mange tusinde kilometer har svalerne rejst fra deres vinterkvarter i det sydlige Afrika for at komme tilbage til den danske sommer. Inde længe vil luftrummet være befolket af svaler, som kaster sig ud i vild jagt for i livssprudlende kådhed at lege sig til føden. Flyvende insekter – væsentligst fluer – fanges i flugten.
I takt med løvspringet visner anemonerne hen og erstattes af skovbundsurter, der bedre kan tåle skygge. Som erstatning for anemonerne danner skovmærker, også kaldet bukkar, store og tætte bestande. Stor fladstjerne er en anden hvid skovblomst, som dog foretrækker de lyse pletter i skoven. Her danner den tætte bestande og er meget iøjnefaldende med sine hvide stjerneblomster.
Visse steder langs Bakkebøllestien er grøftekanten helt gul af Kodrivere, og på en skråning på Kulsbjerg kan man se en tæt bestand af majgøgeurter.
Fuglearter, der i den grad forbindes med dansk højsommer, er på vej og ankommer i de nærmeste dage. Gøgen plejer at arrivere i de første majdage, og lader snart sit utrættelige kuk-kuk høre fra nær og fjern. Også nattergalen er på vej. Den plejer at komme en uges tid efter gøgen, og selv om den har været længe undervejs fra vinterkvarteret omkring ækvator i Afrika, ankommer den hvert år med stor nøjagtighed. En gammel kalenderregel siger, at nattergalen ankommer, når træerne springer ud, og så synger den uafbrudt i 50 dage og nætter.
Der er et mylder af liv i de fleste vandhuller lige nu, hvor frøer og salamandre har travlt med at sørge for slægternes overlevelse. Tidligt på foråret har frøerne lagt deres slimede ægklumper, der nu klækkes til haletudser. Prik ved prik af sorte hoveder med tynde haler krummer og bugter haletudserne sig rundt i vandet i en flimrende uendelighed.
Rødstjert.
