Glæder sig til at flytte ind i nye moderne rammer.
Kiropraktisk Klinik Vordingborg og Falck Healthcare rykker ind i stueetagen den 1 september og Vordingborg Fysioterapi og Træning åbner på 1. salen sidst på året. Der er stadig planer om 2-3 behandlere mere, men der er endnu ikke kontrakt på dem. Både kiropraktor og fysioterapeut glæder sig til at flytte ind i nye moderne rammer, hvor vi kan give vores patienter endnu bedre behandling. Vi glæder os også til at vores adgangsforhold og parkeringspladser bliver markant forbedret, fortæller byggeherren Søren Bylling fra Kiropraktisk Klinik Vordingborg.
Huset er på hele 800 kvadratmeter og i to etager. Der kan være op til 12 forskellige behandlere. Søren Bylling regner med at det nye sundhedshus kommer til at koste 10 millioner kroner og vil gerne bygge mere på et senere tidspunkt.
Placeringen er ikke helt tilfældig.
Det nye sundhedshus ligger lige overfor DGI-huset og det er ikke helt tilfældigt. Det er let at komme til og i fin balance med at dyrke motion.