ØJEBLIKSBILLEDE: Vi kom forbi Køng Museum på vores vej og fik glimt af en ganske stoflig måde at formidle om historie på landet. Vi hørte også om smukke forgængelige blomster på hør-planten
”Der blev vi godt nok euforiske”, siger formand Karis Rasmussen med en stort smil.
Hun er formand for Køng Museum og har lige fortalt om øjeblikket, da væverne så det første stykke af den gobelin, de er ved at skabe.
Det er 10 frivillige, som er oplært i at bruge gobelin-væven og sammen er i gang med at væve et historisk industrieventyr med mønstre og symboler for Køng Fabrik.
Det startede som en idé, donationen af en gobelin-væv og med tanker vendt mod de gamle, hvide duge på loftet af Køng Museum. Nu er det et helt stofligt formidlings-projekt, der langsomt tager form. Det har været i gang i to-et halvt år.
Gobelinen skal fortælle historien om Køng Fabrik, der lavede de fineste tekstiler af hør i 150 år fra 1774 og indtil 1924. Historien bliver fortalt gennem de mønstre, som går igen på fabrikkens tekstiler og symboler fra fabrikken og områdets liv. Det er også en måde at formidle historien på.
Mønstrene og symbolerne er for eksempel kløvere, roser, tidsler, vinranker hørblomster, gribedyr – i skønvirke eller Jugendstil, fodtrin, spinderok m.fl. Det bliver vævet efter fransk forbillede med bagsiden udad, tæthed og gobelinpinde, intet kommer til at stå ud af fladen. Gobelinen bliver flad og med lilla slidkant.
Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg har også slidkant!
Spørg ikke, hvornår gobelinen er færdig og kan opleves offentligt af museets gæster.
”Det ved jeg sørme ikk’!”, siger Karis med tryk på sørme og fortsætter: ”Den er færdig, når den er!”
Til gengæld er det rygtedes, hvad der er i gang. Nu er der jo pludselig et gobelin-værksted. Det findes ikke mage til i resten af landet, hvor de sådan sidder side ved side og væver gobeliner. Så det handler også om at vedligeholde et håndværk.
”Tænk, hvis nu nogen fik lyst til, at der skulle hænge en gobelin på det nye rådhus eller måske på et bibliotek. Det kunne være skægt,” siger Karis Rasmussen.
Drevet af frivillige
Vi tog egentlig bare forbi Køng Museum for at hilse på og få en tur rundt af Karis Rasmussen, der blev formand i foråret i år.
Køng Museum er drevet af omkring 30 frivillige og tæt forbundet med spinde- og væveskolen på den anden side af vejen, som Karis Rasmussen driver og underviser. Det er cirka ad den vej, at hun i marts blev valgt som formand for museet.
Fortællinger om Landboliv
Museets aktuelle udstilling af væver Susanne Nielsen formidler også historien på klæde.
Hun har simpelthen broderet brudstykker af hendes mors breve om at være husmor på Stevns på i alt 36 håndklæder. For på den måde at overlevere fortællingen, så vi husker at få den med os. Der er tekst om at luge roer, storvask, nyt frysehus med mere.
Udstillingen er oplagt, fordi Køng Fabrik netop blev lagt og skabt midt i landbruget.
Et tidligt industrieventyr bygget på arbejdet med hør
At dette sted overhovedet findes, skyldes storkøbmanden Niels Ryberg fra hovedstaden.
Han købte i starten af 1770’erne det nærliggende gods Øbjerggaard, skaffede en tysk væver til byen og startede hørfabrik på landet.
På den måde kunne han og medarbejderne fremstille tekstiler af hør fra frø til stof og spare meget af transporten. Indtil da havde kongen og aristokratiet hentet deres hør-produkter i Flandern.
Niels Ryberg var en socialt bevidst foregangsmand, som også fik mange af områdets fattige i sving som arbejdere og i øvrigt drev en fabrik med eget hospital, tog sig af de ældre og enker og havde egen kirkegård. Det var nærmest fra vugge til grav med fabrikken for mange folk.
Ifølge Karis Rasmussen var det også evnerne som købmand, der gjorde at Ryberg tænkte, at jo bedre folk har det, jo bedre arbejder de.
Cirka 3.500 gæster sidste år
I dag er Køng Museum en skønsom blanding af aktuelle udstillinger (tre denne sæson) og den permanente del, der fortæller historien om Niels Ryberg og fabrikslivet med tekstiler i Køng fra 1774 til 1924.
Du kan klare museet på en halv times tid. Men hvis du tager byens udvikling med, åbner det hele sig yderligere. Gæster er også velkomne til at kigge over i spinde- og væveskolen på den anden side gaden og få stillet nysgerrigheden.
Nørder og andre interesserede
Der kom cirka 3.500 gæster forbi i 2025. Det er ganske målbart, og vi spørger Karis Rasmussen, hvem der kommer på besøg, om
det mest er fagfolk og husflidsfolk?
” Vi favner bredt. Tiltrækker de professionelle tekstilfolk, dem der nørder, væveinteresserede, men også børn, skoleklasser, familier og ældre – ikke så meget unge. – Vi er glade for bredden” siger Karis og medgiver, at det ikke er sikkert, at museet er verdensberømt i Vordingborg og omegn. ”Der er lidt langt til Østmøn herfra”, siger hun.
Museet har lige så mange gæster fra København som fra lokalområdet.
”Nogle gange har vi besøgende, der siger ”Nejhh, vi vidste slet ikke, at der lå sådan en perle her”. Køng som sådan er et lille sted på landkortet. Men vi drømmer lidt om, at det godt kan blive kendt herude. Der bliver gjort en hel del for at gøre det mere kendt” siger Karis og henviser til at lokale kræfter er begyndt at arbejde mere sammen på tværs.
Museet holder lukket fem måneder om året og har åbent 29. marts-25. oktober i år, samt en uges julemarked fra d. 22. – 29. november.
Til sidst skal læserne vide, at når hør-planten blomstrer får den himmelblå blomster.
Det er ifølge Karis noget helt specielt.
”Jeg får en stor følelse af lykke, når hør blomstrer. De er så smukke, og det varer kun ganske kort, så falder blomsterne af igen. De er der, og så er de der ikke mere”, siger Karis Rasmussen.
Hvis du vil se og høre mere har Kamønalen Lokal-TV også været forbi museet. Se indslaget her


































