HAVNE-INTERVIEW – I Klintholm Havn mener havnefogeden Jeppe, det har en effekt med Unesco Verdens-arv udnævnelsen. Bådfolket har talt om gennem sommeren, at de vil ud at se klinten fra vandsiden
Jeppe Boe Jensen foran Havnekontoret
– Vi har fremgang i Klintholm Havn, så kort kan det siges af havnefogeden Jeppe Boe Jensen.
Vi hilser på i Havnekontoret en varm dag over et glas koldt vand og snakker sæson og havneliv på den driftige havn, der både lægger hus til offshore-service for havvindmølleparker og er lidt af en turismemagnet på Møn med sine mange spisesteder og aktiviteter.
Jeppe har helt ret. De tilgængelige tal, som er uden august talt med, viser fremgang i sæsonen.
Tallene for maj, juni og juli fortæller, at der har været 130 flere autocampere på ophold i år i forhold til samme periode sidste år. Helt præcist 436 har holdt på havnens pladser.
Hvad bådene angår, uanset størrelse, har der i de nævnte tre måneder været 4.176 fortøjet på havnen. Det er 453 flere end sidste år i samme periode. Der er noget med variationen af bådenes størrelser.
Men det kan vi vende tilbage til, når der også er tal for august og sæsonen går på hæld.
En specialbåd hos EBnW
Særligt samliv i Klintholm
Det særlige ved Klintholm Havn er, at erhverv og turisme går hånd i hånd og udfolder sig side om side. I øvrigt et godt samliv ifølge Jeppe.
– Det er lige før det flyder sammen om sommeren. Der er ikke store hegn mellem delene af havnen og det fungerer godt, siger Jeppe.
Han oplever ikke, at det er en større logistisk udfordring med trafikken mellem de parter.
Det er mest på de store arrangements-dage, at trafikken bliver ekstra spændende, når folk valfarter til oplevelser på Klintholm Havn.
Fordelen ved en aktiv erhvervshavn, som servicerer Baltic 1, Baltic 2 og Kriegers Flak, er at det giver liv året rundt.
Lige for tiden er det ikke liv, der mangler. Folkene på Havnekortet er sine dage i gang fra kl. 7:30-23 plus hvis nogen ringer.
Mange mennesker var til Unesco-fejring med Loveshop og Steen Jørgensen. Også købmanden fra Borre!
Unesco-effekten er målbar
Apropos fremgangen i tallene, er Jeppe ikke i tvivl om Unesco-effekten.
– Vi kan godt mærke, at Unesco Verdensarv-udnævnelsen har betydning for antallet af besøgende. Antallet af landturister er voldsomt i forhold til 2025.
Bådfolket kommer og taler med os om, at de vil besøge Unesco-klinten fra vandsiden i deres både, og så lægger de til her, fordi det er så tæt på, siger Jeppe.
Han kalder sig selv og assistenterne for omvandrende informationstavler.
– Snakken med folk fylder meget i højsæsonen. Folk vil høre om gode strande, fiskebørnehaverne, hvor de skal spise og alt muligt, siger Jeppe.
Turistsejlads til og fra klinten
Der er tre halvlege med turismen
Han deler havnelivet med turismen op i tre sæsoner. Forsæsonen begynder med maj.
Højsæsonen er fra slutningen af maj til slutningen af august. Eftersæsonen er fra slut-august og hele september
Forsæsonen er kendetegnet ved, at de mange tyske udlejningsbåde bliver sejlet ud til destinationer i Sverige, Finland og Norge. Klintholm Havn er det naturlige første stop på turen.
Der kommer bådene typisk forbi en enkelt overnatning, får deres service og så sejler de videre. Men der kommer mange af dem.
Det er en yndet ferieform for tyskere, så tager de med fly hen til havnene, hvor de lejede både ligger til og begynder deres ferie i de skandinaviske farvande.
Det mønster gentager sig den anden vej i efterårssæsonen for så skal bådene hjem igen, og lige have det sidste stop i Klintholm, før de sejler hjem og bliver sat i stand, så de er klar til næste år.
en vinkel på havnen – blandt mange.
Højsæsonen et stadig i gang
– Det er en utroligt koncentreret højsæson, her er virkelig mange mennesker. Det er rart, at de danske både også finder hertil, bemærker Jeppe.
Vi bruger lige et foto af en autocamper på havnen i Stege
Hvad med autocamperne
Vi spørger til autocamperne, dem har vi også hørt, der har været mange af i Klintholm. For eksempel er rækken af kørende hjem, det første du ser, på græsstykket på højre side, lige før du kører ind i byen.
De hører så ikke under havnen, får vi at vide.
Men oppe til venstre i byen, er der lagt en pæn stor P-græsplads til camperne med vand og EL og adgang med kode til toiletterne nede i byen. Der er en gåtur på ca. 300 meter.
Der er også faciliteter til at komme af med deres efterladenskaber. Den plads er markeret med skilt, når du rammer T-krydset ind i byen.
Jeppe har succes med den gode dialog – det virker nærmest altid
De fleste klarer sig selv
– De fleste autocampere klarer sig selv. Men indimellem er der en turist, der kan have svært ved, hvor de må og ikke må holde. Autocamper-folk gør, som de tror det må. Det er ikke helt enkelt med reglerne. Det er ikke fordi, vi er eksperter på havnekontoret, men sætter os ind i reglerne, og det går altid med en god dialog, siger Jeppe.
Han understreger, at han aldrig har måttet rydde op efter en autocamper på Klintholm Havn.
De rydder op efter sig og gør af skraldet, hvor det hører til.
– Vi går kun ind og blander os, når de gør noget uhensigtsmæssigt. Du kommer langt med en fornuftig dialog, og jeg har aldrig oplevet, at de ikke finder en plads her, siger han.
Her er en nogle af de bærende kræfter på havnen. Nummer 2 fra højre er Jesper Carlson, der er meget aktiv i havhus-livet.
Det særlige fokus på havliv
For lokale og turister er der et særlig nysgerrigt fokus omkring livet i havet.
Blandt andet orkestreret af Foreningen Vandklubben, Business Vordingborg og Havneudvalget er der fundraiset millioner af kroner til at bygge et havhus til undervisning, formidling og aktiviteter og som lokalt mødested med sauna m.m., samt planer om en Biosfære-promenade til Vestpieren.
Der er aktuelt over 20 fiskebørnehaver rundt om i havnen, blandt andet lige bag havnekontoret. Fordelt ud fra forskellige fisk og forskellige liv. Der er også anlagt kunstige rev til yngel.
Havhuset er blandt andet tiltænkt at trække skolebørn til fra hele landet.
Ergo fornyet besøgs-liv på havnen ud i efteråret og ind i foråret.
Lidt i boldgade med årscyklusen på Bornholm, hvor der er en mangeårig tradition for, at skoleklasser fylder godt op på klippeøens vandrerhjem og hytter i august, september og maj, juni.
– Jeg bliver enormt glad for, at sådan nogle projekter springer op og skaber nyt liv. Det giver et helt andet grundlag for, at vi har gæster på Klintholm Havn.
Det vil være dejligt med et helårs-liv med turister udover, at vi er erhvervshavn året rundt, siger Jeppe.
Et helt minicruise
Jeppe bekræfter, at kommunens tilbud med tre dage for prisen af to er et hit blandt sejlerne.
Han har indtryk af, at mange af de gæstende både, nærmest sammensætter et helt lille minicruise, hvor de bor på Klintholm Havn og ser Møns Klint og måske Liselund Slotspark, så sejler de til Vordingborg og besøger Borgcentret og slutter med at overnatte i havnen i Præstø og hygger sig der.
Men ligesom havnefoged Lars Brøndsel i Nordhavnen har nævnt, så bliver gæsterne forvirrede over, hvilke havne det gælder.
De kender måske heller ikke lige kommunegrænserne og vil gerne til Gedser eller Stubbekøbing på deres tur.
Arkivfoto/af Elo Mortensen – fra stormen i 2023 på havnen
Den stormskadede indsejling og mole
Status på molen og indsejlingen, der var i fare for at falde sammen efter stormfloden i 2023 er, at indsejlingen og skaderne er blevet genoprettet. Med en hastebevilling fra kommunalbestyrelsen på 7 millioner kroner.
De valgte har også afsat anselige midler i 2026 og 2027 på i alt 30 millioner kroner til den langsigtede genopretning og sikring af havnen.
Jeppe fortæller da også, at det er planen, at hele moleområdet formentlig bliver klimasikret inden sæsonen 2027.
Af andre aktuelle projekter, har havnen været i gang med at renovere anløbsbroerne i marinaen. Forny dem og gøre dem bredere. De går også snart i gang med at lave nye moleværker de resterende bassiner.
I en kommende artikel om Nordhavnen i Vordingborg skriver vi om, at jernbaneskinner pakket ind i sort vandtæt plast er et hit som pæle til at fortøje både.
Det blev testet på Klintholm Havn sidste år, og Jeppe vil også til at bruge dem fremadrettet.
Så må pæleormene se sig om efter nye jagtmarker.
Sailor-radio – det her pragteksemplar hænger på Havnekontoret. De bruger den til at følge med i vejrmeldinger og den slags.
