Moderaternes nyvalgte og eneste regionsmedlem fra Vordingborg Kommune, Charlotte Bagge, har nu fået sine poster i den nye Region Østdanmark.
Charlotte Bagge får følgende poster for Moderaterne:
- Næstformand i Psykiatriudvalget
- Medlem af Sundhedsråd Østsjælland og Øerne
- Medlem af bestyrelsen for Lokaltog A/S
Charlotte Bagge er fra Møn, og hun sidder i forvejen i Folketinget for Moderaterne, hvor hun er Finans, Erhverv, By og Landdistrikt, Beredskab og Fiskeriordfører.
Hun glæder sig over sine nye poster:
“Jeg er glad for, at konstitueringen nu er på plads, så vi kan komme i gang med arbejdet. Jeg vil bruge mine poster til at styrke psykiatrien, sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen og forbedre forbindelserne mellem land og by – ikke mindst for borgere i Landdistrikterne og i resten af regionen,” siger Charlotte Bagge, regionsmedlem for Moderaterne i Region Østdanmark.
Psykiatrien er et særligt fokuspunkt for Charlotte Bagge:
”Helt fra starten af min politiske karriere har psykiatrien været et hjertebarn for mig. Heldigvis fylder psykiatrien mere end nogensinde både politisk og i samfundsdebatten. Vi er dog langt fra i mål, og jeg glæder mig til at få psykiatrien op på det niveau der er nødvendigt, så flere hurtigere kan få den rigtige behandling og støtte,” siger Charlotte Bagge.
…
Læs også: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere (Og hvad det har af betydning for en evt annoncør)





















