Frimann Hansen biler
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Ole Stage elinstallatør og lamper
GF Forsikring vordingborg
Din Skobutik Vordingborg
Jane B i Vordingborg
Tage Klee fra Præstø Fotokunst
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400Stege Stensved præstø og vordingborg begravelse
Vordingborg køreskole
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 05:18, d. 29. apr 2019

Borgermøde skal sætte fokus på bedre mobilitet på landet

Hvordan bliver det nemmere at komme rundt uden bil de steder, hvor der er langt mellem husene og længere mellem busserne?

Pressemeddelelse fra Movia:    Det er temaet for en debataften 13. maj, som Movia og Næstved Kommunes Landdistriktsudvalg er vært for kl. 17.30 – 20.30. Alle borgere er velkomne til at deltage i mødet, som finder i Multihallen VUC.

Man skal kunne bo, arbejde og leve aktive liv uden for de større byer – også uden en bil. Det er et af de mål, som Movia sammen med kommunerne og regionerne på Sjælland arbejder for at realisere. For at lykkes kræver det dels, at der bliver tænkt nyt og alternativt og dels, at der er gode fælles og delebaserede mobilitetsløsninger for borgerne. For selvom mange har bil, så viser tal fra Danmarks Statistik, at en overraskende stor del af de danske familier står uden bilejerskab. Ifølge Danmarks Statistik havde 32 pct. af alle familier i Region Sjælland og 52 pct. af alle familier i Region Hovedstaden ikke en bil i 2018. Samtidig er borgerne på Sjælland dem, der på landsplan pendler længst til og fra arbejde.

I de store byer som København, Aarhus og Aalborg vinder delebiler, delecykler og senest også deleløbehjul indpas. Men de nye delekoncepter, som giver flere måder at transportere sig på som borger, har ikke fået rigtigt fat uden for de større byer. Men behovet er der stadig. Derfor sætter Movia og Næstved Kommunes Landdistriktsudvalg fokus på mobilitet på borgermødet “Lad os køre sammen – borgermøde om mobilitet på landet”, mandag 13. maj i år. På mødet drøftes, hvad der skal til for at skabe bedre sammenhæng uden for de større byer mellem kollektiv transport og f.eks. samkørsel, delebiler, cykler eller blafferstationer. Hvem har hvilke roller, når nye mobilitetskoncepter skal op at stå? Og hvilke mobilitetsløsninger er egentlig de rette for områder, hvor der er længere mellem husene?

Det er også temaet for Næstved Kommunes Landdistriktsudvalg, hvor man med input fra borgerne undersøger alternative måder at skabe mobilitet:

“Vi er udfordret i forhold til at komme rundt i hele Næstved Kommune; særligt uden for dagtimerne. Der er ikke umiddelbart råd til at indsætte flere traditionelle busruter eller flere afgange. Det betyder, at vi er nødt til at tænke nyt og hjælpe hinanden. Derfor glæder jeg mig til borgermødet, hvor vi skal se på nye løsninger, muligheden for at etablere forskellige former for samkørselsordninger og netværk, der kan hjælpe særligt dem uden egen transportmuligheder”, fortæller formand for Landdistriktsudvalget Thor Temte og tilføjer, at han håber, at mange vil møde op.

Det håb deler Movias kommunikationsdirektør Camilla Struckmann:

“For borgerne er det vigtigt at kunne vælge frit, hvor man vil bo og arbejde – også uden at være afhængig af en bil. Virksomhederne er afhængige af, at kunne tiltrække god arbejdskraft. Og kommunerne har brug for løsninger, når bus og tog ikke rækker hele vejen til havelågen. Som mobilitetsselskab er det vores opgave i Movia at sikre, at borgerne kan bruge kollektiv transport sammen med f.eks. plustur, nabosamkørsel eller blafferstop. Det betyder, at vi også skal hjælpe med at få nye løsninger op at stå”, siger Camilla Struckmann.

Program

Dialogmøde: “Lad os køre sammen – borgermøde om mobilitet på landet”

Tid og sted: Mandag 13. maj fra kl. 17.30 til 20.30 i Multihallen VUC, Teatergade 23, 4700 Næstved

Der serveres lidt mad og drikke under mødet. Tag gerne en kollega, en nabo eller en ven med hvis du kommer i bil. Tilmelding er ikke nødvenlig.

17.30 Velkommen

17.45 En forsmag på fremtidens mobilitet
Mange snakker om, at den førerløse fremtid er lige på trapperne. Få et bud på hvornår vi bliver førerløse i den kollektive transport, bl.a. på baggrund af erfaringerne med førerløs bus på Køge Sygehus

18.05 Introduktion til de to workshops

Vælg hvilken workshop du ønsker at deltage i.

18.15 Når Rejseplanen bliver multimodal

Tager du bilen, toget, bussen eller får du et lift med naboen i dag? Hvis Rejseplanen kunne give dig svaret, ville du så kunne undvære bilen? Bare en gang i mellem?

18.15 Samkørsel og blafferstoppesteder

Kan samkørsel være med til at øge mobiliteten? Er der barrierer, der skal nedbrydes? Hvordan kan samkørsel komme til at virke i praksis?

19.05 Et spørgsmål at gå til pause på

19.10 Pause med sandwich, sodavand og kaffe, the og kage

19.30 Debat: Hvordan får vi mere kollektiv mobilitet udenfor de større byer
Mere mobilitet giver mere liv i landsbyer. Hvad kan kommunen gøre, hvad kan trafikselskaberne, hvad kan borgerne gøre og hvordan bindes det sammen?

20.15 Opsummering og tak for i aften.

  •   
  •  
  •  
  •  
9 timer siden

Vordingborg.in var i Nysted på

11 timer siden

X-factordeltagere fra Vordingborg har slået

13 timer siden

Hjerneskadeforeningen Vordingborg afholder offentlig Tema

14 timer siden

Elvis Aron Presley…! Et ikon

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
13 timer siden

Hjerneskadeforeningen Vordingborg afholder offentlig Tema

14 timer siden

Elvis Aron Presley…! Et ikon

1 dag siden

Flg. kan man læse på

2 dage siden

Har du planer om et

2 dage siden

Pernille Degel fejrer 20-års jubilæum

2 dage siden

Tage Klee er professionel natur-

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….