Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
malermester Louise Thrane vordingborg
Galleri Solby Design Stege på Møn
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Lollands Bank

Erhverv

Bilhus åbner ved afkørsel 41

Publiceret

: ,

Henrik Hansen Automobiler A/S åbner ny afdeling i Business Park Vordingborg.

Vordingborg Kommune kan nu byde Henrik Hansen Automobiler A/S velkommen i Business Park Vordingborg. Med det nye bilhus er der nu for alvor gang i udviklingen af det nye sydsjællandske erhvervsområde, meddeler Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Henrik Hansen Automobiler A/S har nu officielt meddelt, at de åbner en ny afdeling i Business Park Vordingborg i løbet af Oktober Måned 2020. Det nye bilhus skal forhandle Peugeot, Citroën og Opel og kommer til at ligge nord for Mønsvej på en cirka 7000 m2 stor grund ved Kulsbjergvej tæt på Stensved by.

Formand for Vordingborg Kommunes udvalg for Turisme, Udvikling og Erhverv, Susan Thydal byder Henrik Hansen Automobiler A/S velkommen til Business Park Vordingborg og glæder sig over udsigten til flere nye arbejdspladser. ”Det er fantastisk at følge udviklingen her i vores nye erhvervsområde. Både lokale og internationale virksomheder har for alvor fået øjnene op for de fordele, de kan opnå ved at slå sig ned her i området. Der er ingen tvivl om, at placeringen lige ud til Sydmotorvejen og nærheden til København, Skandinavien og de store markeder syd for grænsen giver en meget attraktiv placering for mange virksomheder. Nu får vi også et stort nyt moderne bilhus i Business Park Vordingborg. Det vil helt sikkert give endnu mere liv og aktivitet til erhvervsområdet og ikke mindst føre flere nye arbejdspladser med sig” siger en tilfreds udvalgsformand.

Indehaver af Henrik Hansen Automobiler A/S Henrik Hansen siger:

Vi er meget stolte og glade over muligheden for at åbne i Vordingborg med de tre efter vores mening stærkeste bilmærker. At det blev Vordingborg er ingen tilfældighed, da vi nu dækker hele Sydsjælland, og muligheden for at komme til et nyt erhvervsområde tæt ved motorvejen dækker alle de behov og drømme, vi har for et nybygget moderne bilhus.”

Også Kristian Hansen der er direktør i Henrik Hansen Automobiler A/S glæder sig over det nye bilhus. ”Jeg glæder mig personligt rigtig meget til at rykke til Vordingborg, hvor jeg skal have min daglige gang som leder af den afdeling, som allerede til januar starter op med salg af Citroën og Opel fra grunden. Det er et stort projekt med tre så stærke bilmærker i et helt nybygget bilhus, men jeg ser store muligheder for at videreføre den DNA og succes, vi har haft i Næstved så vi på sigt er ikke blot Vordingborg eller Næstveds men hele Sydsjællands foretrukne bilhus.’

Det er erhvervsservicechef Jens Damgaard fra Vordingborg Erhverv, der har ført forhandlingerne med Henrik Hansen Automobiler A/S om en placering i Business Park Vordingborg.

Det er altid en fornøjelse at forhandle med en seriøs modpart, så det har det været at forhandle med Henrik Hansen Automobiler A/S. De så hurtigt de fordele, der er ved at placere sig i Business Park Vordingborg. Deres placering er med til at gøre erhvervsområdet endnu mere attraktivt,” siger Jens Damgaard.

Med offentliggørelsen af Henrik Hansen Automobiler A/S’ ankomst til Business Park Vordingborg er der nu for alvor gang i udviklingen af det nye erhvervsområde, som ligger lige ud til Sydmotorvejens afkørsel 41. Tidligere i september måned indviede Shell sin nye Express tankstation. Derudover er der åbnet en Formula Carwash og en Go’on tank tankstation. McDonalds har også købt en grund i Business Park Vordingborg og forventes at åbne en ny restaurant og drive-in i løbet af foråret 2020. Det samme har IONITY, som er stiftet af de store bilkoncerner BMW Group, Daimler AG, Ford Motor Company og Volkswagen Group med Audi og Porsche. De skal bruge den attraktive placering lige ud til Sydmotorvejen til at åbne en hurtig ladestation for el-biler. Den første virksomhed til at flytte ind på erhvervsområdet var den lokale El-installatør Bang A/S, som tilbage i oktober 2018 tog første spadestik til deres nye domicil.

“Med ligeså stor glæde kan vi fortælle at vi i efteråret 2020 åbner ca. 1500 kvm nybygget bilhus i Vordingborg ved afkørsel 41, hvor vi skal forhandle både Peugeot, Opel og Citroën. MEN allerede fra januar tyvstarter vi salget af Citroën og Opel fra vores kommende adresse på Kulsbjergvej 1, lige ud til Mønsvej, skriver Henrik Hansen Automobiler fra Næstved på deres facebookside.” 

Der er stor interesse for at slå sig ned i Business Park Vordingborg, men det er stadig muligt at købe en erhvervsgrund i den del af området, som inden for nærmeste fremtid bliver byggemodnet.

VIND STORE GAVEKORT: Du kan tilmelde dig netavisens nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt. Det eneste vi skal bruge er din emailadresse. Samtidig deltager du  i lodtrækningen om et gavekort på 1500 kr til vores tre Handelsstandsforeninger i Stege, Præstø og Vordingborg, samt et gavekort på 1500 kr til Kvickly Vordingborg. Vi trækker 31. oktober.

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg