UDKLÆKNING AF FORFATTERE – DOF Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted er lidt anderledes.
Her handler meget af undervisningen om at finde modet til at fortælle din historie og opdage, at du kan mere med ordene, end du troede. Det er en hel forfatter-fabrik i den lille havneby.
Vi har talt med tre af ildsjælene bag om kreativiteten, nærværet og den ukuelige tro på, at snart sagt alle mennesker har noget at fortælle.

Kaffeslabberas og et enkelt glas bobler uden procenter
– Selvfølgelig kan du udgive en bog. Selvfølgelig kan du fortælle en historie, sagde Lone til Lene Holm.
Hun var ordblind og havde ikke ret mange grunde med i bagagen til at tro, at det kunne lade sig gøre.
Men det var nok. Det virkede. Næste måned besøger Lene Holm Bog & Idé i Vordingborg for at markere udgivelsen af sin anden bog om at leve med sin hund og sorgen over at miste den.
Det siger en del om en af hemmelighederne bag DOF Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted og deres måde at gå til folk med tillid og får åbnet for sluserne.
Nede ad grusvejen
Vi er på besøg hos stifter Lone Rytsel og de to betroede undervisere Mona Hvid og Lene Holm Hansen i aftenskolen særlige miljø i Sandvig. Havnebyen med udsigt over Bøgestrømmen til Nyord.
Et udvidet sommerhus nede ad grusvejen helt enkelt skiltet med en ret stor have, der også gør det ud som P-plads og ude-bygninger malet i forskellige pangfarver.
Det er et folkeoplysningssted, hvor de fleste undervisere har et stort hjerte for at skrive og i øvrigt er særligt erfarne med at hjælpe folk, der oplever modstand i livet: ordblinde, døve, stress, skilsmisse, alvorlig sygdom og misbrug.
Folk der leder efter veje tilbage eller veje videre og måske søger en tiltrængt god trivsel i tilværelsen.
– Her kommer også mange meget ressourcestærke personer. Altså virkelig ressourcestærke, som lever et spændende liv, men som mangler et forum, hvor du ligesom kan få skabt nogle rammer om alt det spændende, du laver, forklarer stifter og leder Lone Rytsel.
Det er den Lone og den Lene fra starten af teksten, som sidder ved bordet, hvor der både er kaffe, bobler uden procenter – fordi vi lige skulle smage, hvor god den er – og citronmåne lavet af kyndige hænder fra bageren i Stege.
Vi er her, fordi vi på Vordingborg.in har fået på radaren, at lige den her arena for folkeoplysning og skrive-værksteder løbende udklækker forfattere i Sandvig med pen og papir.
Det er der ikke mange, der gør i vores område.
Forlod systemtænkning for menneskearbejde
Forhistorien til folkeoplysnings-miljøet i den charmerende og angiveligt ret farverige havneby er, at Lone Rytsel gennem en del år bedrev voksenundervisning på VVC-Skolen i Albertslund.
En folkeoplysende skole med undervisning for ordblinde, døve, handicappede, psykisk syge, misbrugere sygemeldte, stressede og arbejdsløse. Hjalp blandt andet folk tilbage på arbejdsmarkedet.
– Det var på mange måder mennesker med mange udfordringer, som det etablerede system ikke havde plads til at hjælpe, siger Lone.
Hun drev skolen frem til 2016 og sagde farvel, da ifølge hende en del års glidebane mod dårligere samfundsskabte rammer for den type voksenskole, fjernede motivationen.
– Økonomi, effektivitet og krav om hurtige resultater kom i stigende grad kom til at fylde på bekostning af hensynet til det enkelte menneske, siger Lone.
Mona Hvid nikker. Hun har drevet mellemstor virksomhed med at hjælpe folk i arbejde og er tydeligvis enig.
Gør det på sin måde fra Sandvig
Lone har boet i Sandvig siden 1985 og sagde sådan cirka til sig selv: ”Nu vil jeg fra Sandvig gøre det, jeg har lyst til”.
Altså at give mennesker mulighed for at lære, udvikle sig og deltage i fællesskaber uden nødvendigvis at skulle måles på, om de bliver hurtigere, mere effektive eller kommer i arbejde.
Et miljø, hvor undervisning, skrivning, kreativitet og fællesskab mødes på en anden måde.
Fra 2019 har Lone med sine betroede folk drevet aftenskolen og forfatterværksteder i Sandvig.
DOF’et i navnet signalerer, det er en apolitisk aftenskole men tilhørsforholdet har også givet adgang til tilskud til at starte skolen op og er stadig adgangen til, at 1/3 af undervisningslønningerne bliver betalt af offentlige midler. Som det er generelt i aftenskole-verdenen.
Her mødes mennesker for at skrive, fortælle og blive klogere på sig selv og hinanden. Nogle kommer med en drøm om at skrive deres livshistorie. Andre har oplevelser liggende i en skuffe, som de aldrig har fået samlet. Atter andre kommer uden helt at vide, hvad de leder efter.
Et fællesskab, hvor man bliver set
Lone, Mona og Lene Holm er alle tre forfattere med ganske forskellige udgivelser med sig.
En af Lones klassikere hedder Tænk dig til et bedre liv og den seneste Så PYT da også.
Mona Hvids seneste er Værtindemanualen – for os med få kræfter og Lene Holm Hansen er aktuelt med sin anden bog om livet med hund og afsked med den også.
Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksteds aktiviteter spænder vidt. Med skriveværksteder, forløb om livshistorier, kreative workshops og undervisning, hvor deltagerne får konkrete redskaber til at arbejde videre med egne projekter og såmænd også voksenpædagogisk grundkursus i at undervise.
Også med onlineundervisning, som en anden af skolens ansatte Tine Rytsel, er ansvarlig for.
Apropos spændvidden starter næste uge kurset AI – for os, der ikke er IT-nørder.
I øvrigt i en af salene i DGI-Huset Vordingborg, en central adresse aftenskolen bruger som brohoved til noget af deres undervisning og foredrag.
Vi forstår over kaffeslabberasen, at det særlige ved aftenskolen bunder i, hvordan deltagerne bliver mødt og hvordan fællesskabet er med til at pode livsappetitten og skrivelysten.
Aktiv lytten
– Når mennesker samles, er det ikke nødvendigvis nok at stille et fællesskab til rådighed. Du kan godt sidde i et rum fyldt med mennesker og alligevel føle dig ensom, hvis ingen ser dig som det menneske, du er, siger Lene Holm Hansen.
Hun og Mona fortæller, at der vigtigt at skabe et trygt rum, hvor den enkelte bliver lyttet til og mødt på egne præmisser.
– Her skal du kunne komme med dine erfaringer, tvivl og idéer uden at være bange for at blive vurderet på forhånd, siger Mona Hvid.
Tilgangen er, at de lytter aktivt efter det særlige. Måske er der en sætning, et ordvalg eller en lille detalje, som kan blive begyndelsen på en ny historie. Deltagerne opdager på den vis, at der allerede er noget værdifuldt at arbejde videre med.
Syv minutter kan være nok
Et af redskaberne i skriveværkstederne er overraskende. Deltagerne får papir og pen og bliver bedt om at skrive i syv minutter. Nogle gange får de et emne eller et enkelt ord. Andre gange får de ingen instruktioner ud over at begynde at skrive.
Det lyder enkelt, men for nogle er det svært at komme i gang. Hvad skal de skrive, hvis de ikke ved, hvad de vil fortælle? Og hvad nu, hvis det, de skriver, ikke er godt nok? Der kan være mange bekymringer.
Svaret ifølge trekløveret er, at du skal skrive alligevel. Når først pennen bevæger sig, sker der ofte noget. Ordene begynder at komme, og tankerne bevæger sig i retninger, den skrivende ikke havde planlagt.
Det er ikke nødvendigvis en færdig historie, efter syv minutter. Men noget at arbejde videre med, og det kan være afgørende.
Lene fortæller om en kvinde, der deltog i et skriveværksted uden tidligere at have skrevet på den måde. Under øvelsen begyndte hun at skrive om en meget smertefuld oplevelse fra sit liv. Først da hun læste teksten op for de andre, blev det tydeligt, hvor meget historien rummede.
Siden har kvinden udgivet en bog, arbejdet med at hjælpe andre mennesker, der også har mistet, og har startet sin egen podcast.
De lover ikke, at alle deltagere bliver forfattere eller, at en skriveøvelse løser livets problemer.
Men at begynde kan føre til noget, du ikke havde forestillet dig.
– Vi går ind og rører ved traumer, længsler, håb, blokeringer og åbner for sluserne. Prøvet at skabe begejstring og få energien frem, siger Lene.
Ti gode historier at bygge med
Mange mennesker drømmer om at skrive deres livshistorie eller samle familiens historie til kommende generationer. Men det kan være svært at finde ud af, hvor du skal begynde.
Skal du starte ved egen fødsel? Ved bedsteforældrene? Eller endnu længere tilbage?
Her arbejder Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted med en mere overskuelig tilgang.
I stedet for at begynde med hele livshistorien bliver deltagerne bedt om at finde ti gode historier fra deres liv. Det kan være en oplevelse fra barndommen, et møde, der ændrede noget, en særlig dag eller en situation du stadig husker tydeligt.
Deltagerne lærer blandt andet at skelne mellem rollen som forfatter, redaktør og den, der samler og organiserer materialet. De får skriveværktøjer og sparrer med hinanden undervejs. En umiddelbart stor og måske uoverskuelig opgave delt op i mindre dele.
– Vi giver dem nogle redskaber fra, at de tager en konkret historie, de brænder for, og guider dem igennem med forskellige skriveteknikker, til de står med en historie bagefter, siger Lone.
Folk som folk er flest, går nok ikke og opfatter ikke sig selv som forfattere, men når de er med i skriveværkstederne, indser de alligevel, at de har historier at fortælle. Og det behøver ikke være tykke bøger i boghandlere, det ender med.
De kan være små samlinger af fortællinger i hæfter, som måske mest har værdi for egen familie.
– Jeg synes, det kendetegner vores forløb, at folk kommer som enkeltpersoner. Men de går derfra som en del af en flok, hvor de er blevet set, blevet hørt og udfordret, siger Mona med henvisning, at der altid er runder med oplæsning og lytten i værkstedet.
Forstå dig selv bedre gennem teksten
Mona kommer med et eksempel fra eget liv, som også har ført til udgivelsen af hendes Emma Gad- variation i bogform om værtskabet.
Kort før sin 70-års fødselsdag oplevede hun en voldsom stressreaktion. Selvom fødselsdagen var planlagt, og andre havde overtaget de praktiske opgaver, var hun fuldstændig overvældet.
Hun forsøgte forskellige øvelser for at finde ro, men uden held.
Så satte hun sig ved computeren og begyndte at skrive om, hvad der foregik indeni hende. Under vejs opdagede hun sammenhænge, hun ikke havde været opmærksom på og begyndte at forstå, hvordan nogle af hendes reaktioner hang sammen med oplevelser og følelser, der også havde forbindelse til andre mennesker i hendes liv.
Skrivningen gav hende en ny indgang til at forstå det, hun oplevede og der faldt ro over fejringen af den runde fødselsdag.
Pointen er, at skriveriet er en hjælper til alt det svære, selvom det ikke er let. Ordene åbner døre til nye perspektiver.
Du kan, som Mona gjorde, opdage mønstre i din familiehistorie, forstå egne reaktioner på en anden måde. Nogle gange er det nok, at et andet menneske lytter med.
I skriveværkstedet er oplæsning en del af arbejdet. Deltagerne læser deres tekster op for hinanden, og hører, hvordan andre oplever og fortolker deres ord.
– Mennesker opdager ofte, at deres erfaringer ikke er så forskellige, som de først troede. En historie, der umiddelbart virker personlig, kan vække genklang hos andre, fortæller Lone Rytsel.
Der er også et forlag
Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted samarbejder med Bogforlaget i Sandvig, der har udgivet omkring 100 bøger.
De udgiver blandt andet et par antologier årligt, hvor deltagere fra skriveværkstederne bidrager med tekster.
Senest udkom H.C. Andersen lever stadig og H.C. Andersen inspirerer – også i dag med bidrag af 14 forfattere, som blandt andet blev præsenteret fra eget telt til Gyldne Dage-festivalen i Præstø.
Antologierne giver deltagerne mulighed for at blive medforfatter og se deres tekst udgivet sammen med andres. Det er ikke kun et spørgsmål om at få sit navn i en bog. Det kan også give en ny forståelse af ens egne evner.
Når du har skrevet noget, som andre læser, og oplever, at teksten har betydning, kan det ændre den måde, du ser sig selv på, får vi at vide.
Mere end skrivekurser
Selvom fortællingerne fylder meget, er aktiviteterne langt fra begrænset til litteratur.
Sandvigs folkeoplysning arbejder også med kreative aktiviteter, foredrag og projekter, der tager udgangspunkt i aktuelle behov i samfundet.
Under corona-pandemien blev der blandt andet arbejdet med onlineaktiviteter og projekter, som gav mennesker mulighed for at mødes om kultur og kreativitet, selvom de fysiske muligheder var begrænsede.
Børnene med pen og papir
Der har også været aktiviteter for børn, hvor deltagerne har arbejdet med blandt andet eventyr, stenmaling og skattejagt. Her har det været muligt at opleve, hvordan kreativiteten kan føre børn ind i fortællingernes verden på nye måder.
For Lene Holm er det vigtigt, at børn får lov til at udforske deres fantasi og opdage glæden ved at skabe noget selv.
Hun vil gerne være med til at give dem flere muligheder for at bruge både hænderne og forestillingsevnen, før de bliver så store, at de måske føler, at de skal kunne det hele på forhånd.
Derudover tilbyder skolen for eksempel undervisning i voksenpædagogik til mennesker, der skal undervise andre voksne i deres arbejdsliv.
Fælles for aktiviteterne er, at de tager udgangspunkt i mennesker og deres muligheder for at lære og udvikle sig. Det er ikke nødvendigvis målet, at alle skal ende samme sted. Det vigtige er, at de får redskaber og mod til at bevæge sig videre.
Men hvad adskiller mere præcist deres arbejde fra andre aftenskoler?
De vender tilbage til engagementet. De beskriver sig selv som ildsjæle. De arbejder med hjertet som drivkraft og bliver inspireret af de mennesker, de møder.
– Der er kort fra ord til handling. Aktiv lytten, hvad rører sig, hvad mangler der?, siger Mona
En samtale kan føre til en ny idé. En idé kan blive til et kursus, et foredrag eller et projekt, som åbner døren for en ny gruppe deltagere. De er optagede af at lytte til, hvad mennesker mangler, hvad de brænder for, og hvad der rører sig omkring dem.
Det store engagement har også en bagside. Arbejdet kan fylde meget, og det kan være svært at lægge idéerne fra sig. Men for de tre kvinder er det samtidig en del af glæden ved at skabe noget, som betyder noget for andre.
Alle har historier at fortælle
Når du spørger, hvorfor det er vigtigt at skrive sin egen historie, er svaret ikke kun, at du efterlader noget til børn og børnebørn. Det handler også om at opdage eget liv på ny.
En historie kan begynde med en lille oplevelse, et minde eller en sætning, du ikke tidligere har tillagt betydning.
Når den bliver skrevet ned, kan den føre videre til andre minder og nye erkendelser.
For Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted er det afgørende, at mennesker ikke behøver at være dygtige skribenter eller have et færdigt projekt, før de møder op. De må gerne komme med usikkerhed, nysgerrighed eller blot lysten til at prøve noget nyt.
Men hvorfor er det så vigtigt at skrive?
– Det åbner for kanaler. At skrive er meget mere end ord på papir. Det kan give kreativitet og anderledes perspektiver på tingene. Især hvis du ikke er vant til det, siger Lene Holm.
– At skrive forløser, og du opdager flere lag i dig selv. Men du skal være klar og give dig selv lov. Selv tage ansvaret og finde tro på dig selv, siger Mona.
– Du vil opleve at pennen tager over, når du prøver det.Det er noget med fællesskab, huske vores historie, huske vores liv. Og så har det forskellige udtryksformer. Det er også derfor dagbøger kan noget, siger Lone.
Vi takker for kaffe og bobler og må hjem og finde pennen frem.





























