Overalt i provinsen i Danmark er landsbyer udfordret, således også i Vordingborg. Men udviklingen er forløbet helt efter planen.
Sammen med embedsværket har den lovgivende forsamling i årtier arbejdet på at tømme landdistrikterne for liv for at få os til at bo i byerne. Kommunesammenlægninger, strukturreformer, rigide og grundlovstridige (§ 74) planlove samt en miljøpolitik i konflikt med naturlovene.
Men landsbyerne indeholder et vigtigt kulturbærende element, der gør kommunen/landet fattigere, hvis de forsvinder. En landsby/lokalområde med en grundskole vil altid være mere attraktiv for ny bosætning for specielt børnefamilier og dermed områdets fortsatte eksistens. Trives landsbyerne, trives byerne.
Fra SVM´s regeringsgrundlag citeres: “Vores lands styrke udspringer nedefra […] fra et bredt, folkeligt ejerskab til vores lokalsamfund […]Målet er at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet.”
Er det en selverkendelse fra samme regeringspartier, hvordan de har misrøgtet provinsen i flere årtier og nu går bodsgang? Nej, selvfølgelig ikke for (levebrøds)-politikere indrømmer aldrig egne fejl. Men dog må det være en udmelding, der også sender signaler til beslutningstagere omkring Vordingborg Kommunes nye skolestruktur.
Kommunen kunne være et eksempel på at stoppe en 50-årig, ikke naturlig men politisk/teknokratisk styret udvikling, ved at sige nej til borgmesterens og forvaltningens to modeller for ny skolestruktur.
Efterfølgende kunne det bedste plukkes fra de 97 høringssvar til en skolestruktur – kunne hedde model 3 – på forældrenes og lokalsamfundets præmisser helt i overensstemmelse med regeringspartiernes politiske grundlag.
Jørn Rasmussen (Nye Borgerlige)
