Lørdag klokken 12.50 fik politiet en anmeldelse om, at der blev kørt vildt på stranden ved Klostervej på Møn.
Anmelderen stod post til et Adventure Race på stranden, men det var altså ikke et ræs, som bilen var med i.
En mand kørte vildt på stranden og havde to store hunde løbende frit samtidig.
En patrulje fik standset bilen, og den 31-årige, der er fra lokalområdet, blev sigtet for at køre på stranden.
Opdatering: Der er ikke blevet kørt ræs på stranden. Anmelderen har taget fejl. Det er korrekt der er blevet kørt, men det har været langsomt, det kunne tydeligt ses på sporene. Den 31-årige har fået en “løftet pegefinger”, for man må ikke køre på stranden.