Cantabile 2 byder på enestående teateroplevelse med HVID KANIN, RØD KANIN med Jens Andersen på Vordingborg Teater.
Uden forberedelse og uden at have fået lov til at se manuskriptet, får vores lokalt og nationalt kendte skuespiller Jens Andersen udleveret en kuvert på scenen.
Sådan starter Hvid Kanin, Rød Kanin, en forestilling som siden verdenspremieren i 2011 er blevet oversat til 30 forskellige sprog og er blevet opført over 1000 gange af nogle af de største navne inden for teater og film, herunder skuespillerne Whoopi Goldberg og Ken Loach.
“White Rabbit, Red Rabbit” er et dristigt og sjovt teatereksperiment skrevet af den iranske forfatter Nassim Soleimanpour. Han har udrejseforbud fra sit hjemland, og forestillingen her opføres årligt verden rundt d. 13. marts, med skuespillere der hverken har set eller hørt om stykket før. Skuespilleren er på bar bund ved stykkets start, og skal formidle manuskriptet, mens han selv bliver udsat for forfatterens overraskende påfund.
På denne måde er Hvid Kanin, Rød Kanin en unik, sjov og stærk påmindelse om teaterets mulighed for at kommunikere på tværs af landegrænser og værdier. Stykket giver en enestående og spændende oplevelse for alle, da skuespilleren og publikum sammen drager ind i det ukendte, og opdager hvor langt teater kan rejse og tage os hen, med eller uden pas.
New York Times skrev bl.a. om forestillingen:
”… et stykke der hele tiden tager nye mærkelige og uventede drejninger, som ofte fører os tilbage til at bryde ud i latter.”
Alder: 12+
Varighed: 50 – 90 minutter. Søndag den 13. marts kl. 19.30.
Forestillingen arrangeres i samarbejde med Aurora Nova, et prisvindende internationalt agentur for banebrydende teater på festivaler og spillesteder over hele verden.
























