Alle 11.000 billetter er solgt til 207 institutioner fra hele Danmark.
Danmarks måske vigtigste festival, børnefestivalen Vilde Vulkaner har tændt de røde lamper 63 dage før festivalen går i udbrud i Vordingborg, lyder det i en pressemeddelelse.
” 1500 frivillige er sammen med festivalarrangørerne klar til at lave et brag af en festival for de mange forventningsfulde børn, som vi ved glæder sig helt vildt. Det er et kæmpe privilegium at kunne give en festivaloplevelse med store danske livebands samtidig med at de deltagende børn også får mulighed for selv at optræde på en stor scene foran et stort publikum ” udtaler festivalleder Frank Villumsen.
Børnene kan se frem til masser af legeaktiviteter og et musikprogram med Gobs, Mumle, URO, Wafande, Sofie1998, Thor Farlov, Karoline Mousing, Specktors og Kvadrillers.
Vilde Vulkaner er kun for institutioner med børn i alderen 7-13 år, som bruger festivalen som et stærkt alternativ til den traditionelle koloni. Festivalen er fyldt med aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser.
Vilde Vulkaner 2026 afholdes 30. juni-3. juli.
Med venlig hilsen
Festivalleder Frank Villumsen
























