Sikker it SAFE IT i vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Cafe Einstein i Vordingborg hyggeligt sted
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Picture of JH

JH

Udgivet kl. 23:46, d. 14. maj 2018

Vordingborg Svømmeklub præsenterede ny cheftræner

Mandag eftermiddag indgik Vordingborg Svømmeklub (VSK)  en aftale med et for klubben et tidligere kendt ansigt. 

Signaturen på aftalen er sat. Fra venstre Formand for VSK, Jan Clausen, cheftræner, Morten Hansen og talentansvarlig i VSK, Camilla E. Nordhald. Foto Vordingborg.in

Det var to meget tilfredse ledere fra Vordingborg Svømmeklub, der mandag eftermiddag kunne hilse Morten “Gugs” Hansen velkommen tilbage som cheftræner i klubben efter nogle års fravær.

Morten Hansen overtager fra Alexander Duus, som efter en rum tænkepause nu har besluttet sig for at læse videre efter ferien. Jacob Jensen, der er nuværende træner for klubbens Elite2-hold, fortsætter og indtræder nu som assisterende for Morten Hansen.

Afgående træner for VSKs Elite1-hold, Alexander Duus (tv) og kommende cheftræner, Morten “Gugs” Hansen. Foto Vordingborg.in

Morten Hansen har tidligere været cheftræner i Vordingborg Svømmeklub. Efterfølgende var han indtil 2016 træner i GTI Swim (Greve-Tune-Ishøj Svømmeklub) i Greve. Siden da slap han ikke trænergerningen helt men har trænet enkelte svømmere sideløbende med sin læregerning. Sidste år købte familien hus i Vordingborg og med sit arbejde på Platangården, der også ligger i Vordingborg, glæder Morten Hansen sig til igen at vende tilbage til Vordingborg Svømmeklub men ser frem til, det bliver med daglig gang i de nye omgivelser i DGI-Huset Panteren grundet de udfordringer, som den gamle svømmehal døjer med.

-Nu varer det lidt endnu, inden Duus (Alexander Duus red.) fratræder, så jeg har tid til glidende at overtage. Men jeg regner bestemt med at bygge videre på det Duus og Jacob (Jacob Jensen red.) har bibragt svømmerne, udtaler Morten Hansen og fortsætter; Flere af de svømmere jeg tidligere har trænet, er selv blevet trænere i forskellige svømmeklubber rundt omkring. Det er min forhåbning, at vi med tiden ser det samme her i klubben, så vi bibeholder nogle af vores egne svømmere.

Talentansvarlig VSK, Camilla E. Nordhald, præsenterer den nye cheftræner for en del af svømmerne, der var mødt ind til træning. Vordingborg.in

Det var blandt svømmerne ikke kendt, at det var Morten “Gugs” Hansen, der skulle være svømmeklubbens nye cheftræner, hvilket Camilla E. Nordhald og klubbens ledelse havde gået stille med, til aftalen var faldet endeligt på plads. Så det var en overraskelse, da Morten Hansen blev præsenteret. Efterfølgende sagde Morten Hansen nogle ord til svømmerne om sig selv, men det var langtfra nødvendigt for en stor del af de ældre svømmere, som kender træneren fra tidligere i klubben. Og set ud fra de venlige og tilfredse ansigter, så var det gensynets glæde og en god nyhed for svømmerne.

 Læs eventuelt også artiklen; Elitesvømmere i træningslejr. 

  •   
  •  
  •  
  •  
21 minutter siden

Det går stærkt. For to

1 time siden

Optur er et nyt projekt

2 timer siden

Velindrettet kvalitets sommerhus, der er

2 timer siden

Fiat 500C 1,2 Super Star

3 timer siden

Føreren var en 54-årig mand

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
22 timer siden

Ved den store uddeling af

23 timer siden

Torsdag aften var der den

2 dage siden

Vandhuset holder lukket hen over

4 dage siden

Sjællandsserien herrer. 3. step i

1 uge siden

Først møder de lokale kvinder

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….