Sjællandsserien herrer. 3. step i slutspurten er klaret med bravour – og holdet indtager nu 3. pladsen.
Vordingborg IF skulle kun bruge 30 minutter på at sætte tingene på plads, da bundproppen fra Rødby Boldklub gæstede THUN Arena.
Der var regulær klasseforskel på de to hold, og det betød at måltavlen efter den halve time viste 4-0 til hjemmeholdet.
Herefter gik der tomgangsfodbold i opgøret, og kun et direkte frispark i anden halvleg af Andreas Ginsbo betød, at slutresultatet lød på 5-0.
Sejren betyder, at VIF indtager en 3. plads i Sjællandsserien inden de sidste afgørende 5 kampe!
Næste weekend tager vi en tur til Tune og satser på at hente yderligere 3 point til kontoen.
Kampen bød i øvrigt på debut til Julius Jørgensen, som er kommet til i vinterpausen fra Præstø IF
.
For kvinderne i sjællandsserien blev det en lidt ærgerlig kamp, som de tabte 1-2 til Herlufsholm. Specielt i det første kvarter brændte det på foran HG’s mål. Det gav 1 mål og 3 kæmpe chancer der blev brændt. Herefter blev kampen mere lige. Igen i 2. halvleg havde kvinderne er god periode, men fik ikke omsat som fortjent.
Holdet skal kunne fastholde disse gode perioder – og lægge mere pres på modstanderen, så vil der helt sikkert ligge point forude – og rygterne vil vide at der er tilgang til holdet. Og det er nødvendigt, for at få flere spillere omkring holdet, således at der altid er (flere) spillere på bænken.
Gert Jensen