Nicko leg legetøj i Vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Vores Taxa fra Vordingborg
Jonica i Vordingborg
Tage Klee fra Præstø Fotokunst
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400Stege Stensved præstø og vordingborg begravelseDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Restaurant Snekken i Vordingborg
Picture of Klaus Lohmann

Klaus Lohmann

Udgivet kl. 11:57, d. 04. okt 2021

Miljøminister Lea Wermelin besøgte Vordingborg for at se på vild bynatur.

Vordingborg deltager i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste kommune.

Miljøminister Lea Wermelin besøgte Vordingborg for at se på vild bynatur.

Vordingborg deltager i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste kommune: #dkvild. Derfor besøgte miljøminister Lea Wermelin her til formiddag Vordingborg for at se hvordan kommunen klarer sig i konkurrencen. Borgmester Mikael Smed og 1. viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen viste ministeren rundt på Trellemarken i Vordingborg. Her præsenterer de nogle af de vilde tiltag der er lavet for at at fremme biodiversiteten i Vordingborg Kommune.

Der er lavet en lang række initiativer som både skal fremme biodiversiteten på kommunens egne arealer, men også indsatser der skal motivere borgere og virksomheder til at give naturen plads.

”Vi glæder os til at byde Lea Wermelin rigtig hjertelig velkommen til Vordingborg Kommune og vise hende den mangfoldige natur vi arbejder med. Vordingborg Kommune arbejder for at fremme biodiversiteten på mange måder, eksempelvis er Trellemarken, som vi skal besøge, blevet vildere med hjælp fra skolebørn, der har været i praktik for at lære om vild natur” siger borgmester Mikael Smed og fortsætter ”Vordingborg Kommune er ambitiøse på Naturområdet. Byrådet har i den seneste budgetaftale sat mange nye midler af til arbejdet for en mere mangfoldig natur både på land og i vand”.

Den igangværende konkurrence som miljøministeren har taget initiativ til ligger således fint i tråd med den indsats der allerede er stor fokus på i Vordingborg Kommune.

Miljøminister Lea Wermelin sammen med borgmester Mikael Smed.

Blandt de initiativer der blev vist frem kan nævnes:

  • Trellemarken der er et Vild Med Vilje område, hvor der er lavet en lang række tiltag for vildere natur. Området er tilrettelagt sådan, at det aktivt formidles til borgerne hvordan de selv kan gå i gang.
  • Skoleklasser har været i praktik i Vild Med Vilje og har været med til at udføre transformationen af Trellemarken. De har bl.a. sået vilde blomsterfrø og lavet kvashegn

Her viser Liva Hemmingsen fra Iselingeskolen hvordan man bruger en le. Hele 9a fra skolen var ud for at vise Miljøminister Lea Wermelin hvordan skoleklasser også har glæde at det nye natur område.

  • Uddannelse af kommunens driftspersonale.
    Når kommunen vil arbejde for mere biodiversitet på egne arealer, er det afgørende at driftspersonalet er klædt på til opgaven. Derfor er der løbende efteruddannelse af gartnere mv. På rundturen med Ministeren vil der være et stop ved driftsfolk i aktion der fortæller om ændrede rutiner.

Kit Johansen fra Trafik og Ejendomme i Vordingborg fortæller her hvordan Vordingborg Kommune bruger kvas til kvashegn, samt hvordan kommunen hele tiden arbejder på at blive bedre til de vilde områder.

Miljøminister Lea Wermelin prøver her kræfter med at slå med le med vejledning fra 9A fra Iselingeskolen.

To borgmesterpraktikanter er med på deres første arbejdsdag som borgmester. Freja Stensholm Pedersen fra Stege skole interesserer sig meget for politik og vil gerne læse statskundskab eller jura. Oskar Matras fra Øster Egesborg Friskole er bare nysgerrig på hvad en borgmester laver og så vil han blive bedre til at holde taler.

Signe Maria Nielsen fra Møn spillede her en af signe fire nye sange som er blevet sendt ud til kommunens skoler som en del af det nye vild natur. Her synger hun fællessangen – Vilde natur gi det videre.

  • Tilbud til borgere.
    Kommunen tilbyder borgere at hjælpe dem i gang med at blive vildere: oplæg til landsbyer mv, med havevandringer, personlig rådgivning til større områder eksempelvis grundejerforeninger og kurser i at slå med le eller at samle frø.

 

  • Samarbejder med landsbyer, grundejerforeninger og højskoler om at gøre deres områder vildere.

 

  • Der arbejdes på at få hele Vordingborg Kommune certificeret som Unesco Biosfære område, ligesom Møn med øer blev det i 2017. Og dermed i samarbejde med borgerne, at få skabt endnu mere vild natur.

  •   
  •  
  •  
  •  
2 timer siden

Legendariske Smokie, et af verdens

11 timer siden

I onsdags blev farten tjekket

1 dag siden

Vordingborg.in var i Nysted på

1 dag siden

X-factordeltagere fra Vordingborg har slået

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….