Der er i øjeblikket akutte problemer med at skaffe vand.
Forsyningen i Vordingborg skriver her til formiddag.
Her klokken 08:36 fik alle de borgere der har tilmeldt sig Forsyningens mailservice denne besked.
SPAR PÅ VANDET. Der er i øjeblikket akutte problemer med at skaffe vand nok til vores kunder i Vordingborg, Nyråd, Kastrup, Neder Vindinge mm. Vandbeholderne er helt i bund og boringerne kan ikke følge med. Vores kunder i de berørte områder opfordres derfor på det kraftigste til at spare så meget som overhovedet muligt på vandet. Det betyder at der IKKE må bruges vand unødigt, fx vandes haver, fyldes bassiner eller lign. Såfremt vandsituationen ikke bedres i løbet af dagen, kan det blive nødvendigt helt at lukke af for forsyningen i nogle timer indtil vores lagre er fyldt op igen. Da problemet ud over et højt forbrug, også kan skyldes et eller flere brud, bedes alle om at holde øje med våde pletter i jorden, der kan indikere at her er et brud. Ring på tlf. 55353700, hvis I opdager noget. Mvh. Vordingborg Forsyning.
Så spar på vandet og følg disse råd fra de Danske Vandværker.
- Undgå at skifte vand alt for tit i jeres badebassin.
- Pas på toiletter der løber. Det kan koste flere tusinde kroner om året.
- Tag brusebad i stedet for karbad.
- Tag korte brusebade og luk for bruseren, når du sæber dig ind.
- Luk for vandet, når du børster tænder.
- Vand kun haven, hvis det er helt nødvendigt. Brug vandkande i stedet for slange og saml regnvand.
- Tænd kun opvaskemaskinen og vaskemaskinen, når den er helt fyldt.
- Brug en balje, hvis du vasker op i hånden.
- Køl dit vand i køleskabet i stedet for at lade vandhanen løbe, indtil vandet bliver koldt.
- Køb vaskemaskiner og opvaskemaskiner med lavt vandforbrug.