Vores Taxa fra Vordingborg
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
SJEB reklametøj arbejdstøj
Kafedaki i Viemose med brugskunst
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400Stege Stensved præstø og vordingborg begravelsexl-byg i Præstø
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 09:27, d. 10. maj 2019

Lolland Kommune har største fald i ledighed

Nye tal viser at Lolland Kommune har landets største fald i ledigheden. Beskæftigelsen har fået det bedre.

Det skrive Erhvervshus Sjælland i en meddelelse: Med et fald på 1,3 procentpoint over de seneste to år, er Lolland den kommune med det største fald i ledigheden i hele landet. Over de seneste fem år er ledigheden faldet med hele 3,2 procentpoint. Det kan være med til at løfte området ind i en positiv spiral.

Beskæftigelsen i Lolland Kommune har fået det markant bedre end tidligere. Faktisk har kommunen det største fald i ledigheden set på landsplan. Ledigheden i Lolland Kommune ligger nu på 4,8%, hvilket er markant lavere end for bare to år siden.

 

– Vi har fået et stærkere erhvervsliv her i vores kommune, og det er en af forklaringerne på, at vi over en årrække har haft en rigtig positiv udvikling med et meget markant fald i ledigheden. Det viser, at vi er godt i gang med at vende udviklingen, og at der er masser af muligheder her på Lolland, udtaler borgmester Holger Schou Rasmussen.

Direktør i Erhvervshus Sjælland, Mads Váczy Kragh, ser også de nye tal som et stort skridt i den rigtige retning for Lolland.

Mads Váczy Kragh

– Det begynder at se bedre ud på Lolland. Der er stadig en relativt høj ledighed, men det kraftige fald i ledigheden er rigtig godt nyt. Det kan være med til at bringe området ind i en positiv spiral, og det er et klart udtryk for, at væksten så småt begynder at komme ud til hele landet, udtaler direktøren.

Generelt er der kommet god gang i væksten i hele Region Sjælland, og beskæftigelsen er fulgt med. Antallet af ledige i hele regionen ligger nu faktisk lidt under landsgennemsnittet med 3,6% mod det nationale niveau på 3,7%.

– Det går meget bedre i Region Sjælland, og det er et sundhedstegn, at vi nu har en ledighed under landsgennemsnittet. Men selv om det går godt, så går det på en række andre parametre bare lidt bedre i mange andre regioner. Fx skal vi have flere eksporterende virksomheder, og virksomhederne skal også gerne løfte produktiviteten fx via robotter og digitalisering. Det er noget af, det vi har fokus på hos de kunder vi arbejder med i Erhvervshuset, udtaler Mads Váczy Kragh.

Ifølge borgmester i Lolland Kommune er de nye tal med til at løfte troen på, at Lolland Kommune har en stærk fremtid.

– Der er rigtig mange stærke initiativer i gang her i området, og der er alt mulig grund til at tro på fremtiden. Vi er godt i gang med at vende udviklingen, og at vi præsterer det højeste fald i ledigheden viser, at vi er ved at have fat i den lange ende. Vi er ikke færdige, men vi er rigtig godt på vej, udtaler Holger Schou Rasmussen.

Den lave ledighed kan dog ifølge Mads Váczy Kragh også blive en udfordring.

– Der er en bagside af beskæftigelsesmedaljen. For lige nu er ordrebøgerne fulde hos virksomhederne, men en del af dem mangler kvalificerede hænder til at udføre dem. Det er et generelt problem også på Lolland og Falster. Det er noget, vi skal tage alvorligt, og det er vigtigt, at vi formår både at digitalisere og robottisere os ud af noget af det, samtidig med vi skaffer flere hænder til virksomhederne. Ellers bliver væksten holdt nede, udtaler Mads Váczy Kragh.

De nye ledighedstal er for første kvartal 2019 og er behandlet af Erhvervshus Sjælland på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

..

PS: Tilmeld dig vores nyhedsbrev under dette opslag og få nyhederne direkte i din indbakke og deltag samtidig i lodtrækningen om store gavekort på 2200 kr til dæk fra Nokian Center Stensved og gavekort på 1500 kr til alle Coops butikker.

  •   
  •  
  •  
  •  
3 timer siden

I onsdags blev farten tjekket

18 timer siden

Vordingborg.in var i Nysted på

20 timer siden

X-factordeltagere fra Vordingborg har slået

22 timer siden

Hjerneskadeforeningen Vordingborg afholder offentlig Tema

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
22 timer siden

Hjerneskadeforeningen Vordingborg afholder offentlig Tema

23 timer siden

Elvis Aron Presley…! Et ikon

2 dage siden

Flg. kan man læse på

2 dage siden

Har du planer om et

2 dage siden

Pernille Degel fejrer 20-års jubilæum

3 dage siden

Tage Klee er professionel natur-

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….