Søndag blev der fejret to års fødselsdag for åbningen af afdelingen af Flemmings Planteskole på
Sigynsvej i Vordingborg.
-Tænk for et år siden måtte jeg have min søn til at rydde min parkeringsplads for sne dagen før fødselsdagen, fortæller indehaver Lene Gammeljord.
Lene Gammeljord er ikke i tvivl om, at hun i vejret har en stor konkurrent eller også medspiller. Lene var igang med at sætte planter ud, men spekulerede på om det var for tidligt, for hvordan bliver vejret de næste dage.
-Det er tydeligt at når vejret bliver godt så skal folk i haven. Så kommer de her og køber ting og sager, fortæller Lene Gammeljord.
Mathilde Hansen fra Kalvehave var forbi sammen med sine børn. – Jeg skal bla. have frø til min urtehave.
Der var kaffe og kage til alle kunder, og der var også forskellige gode tilbud.