Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Fra dydsmønster til fordrukken kapellan.
Rasmus Other blev født i Vordingborg 1705. Han var en velbegavet dreng. Faderen hed også Rasmus Other. Han var skipper. Moderen hed Cathrine Andersdatter.
Han kom i latinskole i Vordingborg, og som 19-årig kom han på Universitetet. Hans studiekammerat her var Ambrosius Stub. De havde begge en digterisk åre.
Rasmus fik sin bachelor efter et år og den teologiske eksamen som 22-årig. Ambrosius Stub nåede aldrig at få sin bachelor. Begge havde trang til de våde varer. Stub blev egentlig ikke drikfældig, hvorimod Rasmus havde en sygelig trang til spiritus. Det endte med, at spiritussen helt tog magten fra ham.
I 1732 fik han, 27 år gammel, ansættelse som sognekapellan i Vordingborg og annekssognet Kastrup. Året før var han blevet gift med Lovice Schiermacher, datter af slotsfogeden på Frederiksberg Slot og søster til sognepræsten i Vordingborg Johan J. Arnsbachs kone.
I 1739 indtraf katastrofen. Han blev indstævnet for bytinget februar 1740. Han havde 3 gange optrådt foran byfogedens bolig i de sene nattetimer. Han havde gjort anskrig, banden og alarm. Han havde banket på døren og vinduesskodderne. Han havde råbt uanstændige ord for en præstemand.
Han var også kommet i regulært slagsmål med flere vidner, der prøvede at skille ham fra hans kone, der var flyttet ind i madam Gundelachs stue. Det lykkedes ham at trænge ind i stuen i slapkjole, nathue og et par tøfler.
Vidnerne prøvede at få ham til at gå stille og roligt hjem med sin kone, så han ikke vækkede forargelse for sin menighed. Men det ville han ikke. Han blev ved med at fremture i sin galskab. Og byfogeden måtte få 2 vægtere til at følge ham hjem, så han ikke lavede flere optøjer på gaden.
De blev befalet at blive hos ham om natten og afværge, at han ikke skulle nedbryde sin egen visdom – ej heller skulle foretage sig noget skadeligt mod hustru, børn og tyende. Vægterne var forblevet hos ham fra kl. 3 om natten til kl. 6 om morgenen.
Ved den efterfølgende retssag kunne vidnet (byfogeden) berette, at han var meget drukken, og hans ånde stinkede stærkt af brændevin. Hans gang var meget selsom og ustadig. Han kunne undertiden ikke gå og stå vel.
Et par skriftlige indlæg blev oplæst. Derefter blev en pige, som nu tjente hos sognepræsten Hr. Arnsbach afhørt. Hun havde i 3 uger tjent hos kappellanen. Men hun forlod pladsen på grund af hans onde væsen og hårde medfart.
Mens hun var der, havde han tit og ofte, både dag og nat, jaget sin hustru fra sig. Da hun kom ind med noget vasketøj, talte han meget ilde om hende.
En aften sendte han bud efter sin hustru, da hun var hos sognepræsten. Og da hun kom hjem, havde hr. Other pisket hende i hovedet med et ris og kaldt hende en Canalie.
En anden aften havde han gjort et ris færdig og lagt det på bordet og sagt, at hvis hun talte et eneste ord, skulle han piske hende så længe, der var helt af samme ris. Han ville ikke længere trække i hammel med hende.
2. juledag, da han kom hjem fra aftensang, havde han ligeledes gjort alarm i sit hjem og havde jaget sin hustru og vidnet bort, så de måtte forføje sig til madam Gundelachs.
Det var også sket, at han havde økse og køkkenknive i sine hænder. Det med det forsæt, at tilføje sin hustru skade.
En anden pige vidnede også. Hun havde også tjent hos fru Arnsbach og havde gået fru Other til hånde, da hun ikke havde nogen pige. Hun havde set ham tage et sukkerfad og slå sin hustru med. Han havde ramt hende på hånden, så blodet sprang.
På spørgsmålet om hr. Others hårde medfart af hustruen, havde sin oprindelse i drukkenskab, svarede vidnet: Jo når han løb efter vidnet og hustruen, faldt han ofte.
14 dage senere forsattes vidneførslen.
Smeden Lauritz Michelsen havde 1. pinsedag været kusk for Rasmus Other, da han skulle prædike i annexsognet, Kastrup. De havde fået brændevin før turen gik til Kastrup, og Rasmus havde slået på døren til rummet, hvor kone og børn opholdt sig med en ”jernnød” og lavet en farlig alarm.
De var kørt af sted ved 10-tiden; men da de var kommet til Kastrup, og Other skulle stå af vognen, kunne han ikke gå. Da de kom ind på degnens gård, faldt han på stenbroen med sin lille datter, som han havde taget med.
Kusken tog ham under armen og måtte slæbe ham gennem køkkendøren, men Other råbte: Lauritz vend om, og kør mig hjem igen. Han fik ham dog ind i stuen og fik ham anbragt på bænken ved bordet. Other blev i degnens hus i 5 timer, inden han fik sig taget sammen til at prædike i kirken. Menigheden må åbenbart have ventet i 5 timer. Vidnet berettede, at han havde prædiket godt. Efter Gudstjenesten kørte de tilbage til Others hjem.
Den 7. marts blev der holdt endnu et retsmøde i anledning af, at Other havde været overvældet af drukkenskab både i Vordingborg Kirke og i den priviligerede vinhandel i Didrik Fuglsangs hus. Han havde begået adskillige ”Eksesser”.
Vinhandleren var vidne. Han havde været i klammeri med en kornet. Han havde været så drukken, at han ikke vidste hvad han gjorde. Efter megen modstand fik Fuglsang ham uden for døren. Senere så han, at han lå nede i rendestenen. Other mødte op i retten; men krævede retssagen udsat, da han påstod at Landfiskalen (anklageren) havde vanrøgtet ham.
Ved det efterfølgende retsmøde 14 marts dukkede Other ikke op. Han lod sin søn aflevere et indlæg. Men da det ikke var skrevet på stemplet papir, blev det afvist. Der blev udstedt tingsvidne.
Derefter kom sagen for provsteretten. Other blev suspenderet fra sit embede; men blev ikke kendt uværdig til at bære den præstelige habit og kjortel. Men fik lov til at oppebære sin løn. Biskop P. Hersleb beordrede Fiskalen til at appellere dommen til Landemodet til konfirmation eller skærpelse. Fiskalen indstillede til Kancelliet, at sognepræsten oppebar indtægten til at besørge embedet.
Kancelliet afgjorde, at kaldtes indtægter først og fremmest skulle bruges til at få embedet forsynet. Other skulle suspenderes fra kaldets indtægter. Dernæst skulle af restbeløbet tages halvdelen til sagens førelse og den anden halvdel til Rasmus Others, hans hustrus og hans børns underholdning. På denne måde blev pengene anvendt, så Other ikke drak dem op.
Men den 3. oktober meddelte Stiftamtmand Gersdorf, at man ikke kunne tolerere Others opførsel. Han skulle aflevere økse, kniv og andre skadelige instrumenter, og desuden skulle han holde sig fra brændevin. Han forbød også beboerne at lade Other få brændevin eller anden stærk drik. Men så tog Other ud på landet og fik sin brændevin.
Et kongeligt påbud blev pålagt Rasmus Others hustru og nærmeste familie at tage ham i forvaring. Da det ikke kunne lade sig gøre, blev resultatet, at han blev indsat i Pesthuset også kaldt ”St. Hans Hospital.
Pesthuset var opført i 1665 ved Kalvebodstrand i det nuværende Sydhavnskvarter, hvor der dengang ikke var anden bebyggelse. Det var oprindeligt beregnet til smitsom syge. I 1709 havde det fået en afdeling for afsindige. Der var ikke ret meget mad at gøre godt med. Der blev dog oprettet nogle legater til bedste for ”Lemmerne”. Pesthuset blev nedlagt i 1769, da Københavns Kommune købte Københavns slots Ladegård, der fik navnet St. Hans Hospital. Beboerne blev overført dertil.
Other opførte sig pænt i Pesthuset, da han ikke kunne komme i nærheden af spiritus. Der var positive udtalelser fra præst, degn, spisemoder og madamens broder, da han havde været der en måned. Godt et halvt år senere sendte han en ansøgning til Kongen, om at få lov til at komme hjem til Vordingborg. Den var vedlagt de positive udtalelser.
Kancelliet indhentede udtalelser fra stiftamtmand og biskop, som anmodede sognepræst og byfoged om en erklæring. I ansøgningen anførte han, at hans kone havde skrevet til ham, at hun gerne ville have ham hjem igen. Det havde hun imidlertid ikke. Det var Other, der havde skrevet til hende og havde forventet, at hun ville have ham hjem. Hun havde imidlertid ikke svaret ham.
Der var intet hun heller havde villet, at de kunne leve sammen som ægtefolk; men hun stolede ikke på ham, uden at han ville søge hævn over det, der var hændt ham. Hun kunne heller ikke love det over for naboerne. Stiftamtmanden og biskoppen indstillede derefter til Kongen, at han kom på fri fod, men at det skulle forbydes ham at komme til Vordingborg og Vordingborg Amt. Kancelliet kom frem til, at han hellere måtte blive hvor han var.
Other måtte derefter affinde sig med at blive i Pesthuset resten af livet. Han gav sig senere til at lave digte, specielt til den årlige inspektion. Han må også have læst en del. Hans digte var inspireret af Holbergs nyeste digte. Han havde også påtaget sig mod betaling at oplære børnene på stedet i kristendom.
Ambrosius Stub besøgte ham jævnligt og havde renskrevet et af digtene, da han var sengeliggende. Hans digte er bevaret for 1747, 1749, 1753, 1755 og 1756. Digtene viser, at Other var i besiddelse af ikke ringe digteriske evner. Der var ikke kirkebøger for Pesthuset 1755 -63. Hother må være død i den periode.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Erik Kromans historie om Rasmus Other og Ambrosius Stub i Personalhistorisk Tidsskrift i 1966.
.
Tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
