OREMANDSGAARD – Vi har spist wienerkransen Jyllandsring og snakket livet på godset med August Hage. Der er mange projekter. De er alle kendetegnet af et ønske om at samle kræfterne og skabe kvalitet lokalt i fællesskaber.
– Det er ren con amore, siger August Hage.
Han siger det gentagne gange, mens vi tilbringer en god time på godskontoret og både oplever telefon-samtaler om levering ad sort havre til Helsam-kæden og hans kone, der lige vil koordinere omkring børn og indkøb samt diverse småforstyrrelser fra folkene på Radius-destilleriet.
Vi glemmer måske lidt tiden, men August har også meget han gerne vil sige.
Apropos strømmen af tanker og tale bringer vi to artikler.
Den, der handler om at være økologisk landsmand i et land, hvor der ikke længere skal laves økologisk sukker, hvor godsejeren varsler hårde tider – også for økologisk landbrug – og regeringen for nylig har meldt landsdækkende sprøjteforbud ud på 140.000 hektarer landbrugsjord fra 2027.
Læs artiklen
Og så denne der handler om livet og diverse projekter på godset.
Det er nemlig interessant at høre om, hvordan August som 38-årig godsejer udfolder muligheder og samler kræfterne på tværs af felter med folk, producenter og partnere.
Måske også få et nærmere indtryk af alt det, der er i gang i sådan en moderne godsdrift.
Det er livets fester, destilleri og tapperi af gin, likør og nu også whisky, erhvervs-fællesskab, bondemarked, kammermusik-festival, jergyu-kød samt store ambitioner om at skabe et fuldbårent fællesskab for lokale fødevare-producenter af en vis kaliber, hvad angår tilgangen til fødevarer og afgrøder.
Her skal være liv som i gamle dage
– Målet har altid været, at gården skal være fuld af liv. Det er trist at se, hvor mange gårde i landzonen der står tomme, siger August.
– Oremandsgaard skal være det samlingspunkt, den var for 100 år siden. Det er min vigtigste opgave, mens jeg er vicevært her: at de gamle bygninger bliver brugt – og til glæde for andre end os selv, siger den 38-årige godsejer.
August kom til i 2013, da hans far Daniel Hage gik bort.
Da var der tre mand ansat i landbruget. Han hyrede hurtigt to mere.
I nogle af godsets bygninger bor erhvervs-fællesskabet med flere arkitekter, en møbelpolstrer, en filmmand, tre kunstnere og en tømrer med en håndfuld ansatte. Der er helt fyldt op.
Mange af dem bor og lever i øvrigt i udlejede huse, som hører til godset.
Erhverv og bolig er forbundet
– Vil du holde på de gode folk, skal de føle, det er deres sted. Arkitekten skal have et kontor, kunstneren et varmt atelier uden mug på væggene og der skal være en kaffemaskine.
Hvis bygningerne bruges af nogen, der har dem kær, giver det mere mening at vedligeholde dem, siger August.
Livets møder og fester
Oremandsgaard er også et feststed.
– Vi har 24 bryllupper om året, siger August Hage.
Det er matematisk ligesom det, der passer til årshjulet med relevante weekender, forstår vi. Så får deltagerne typisk drinks og overnatter i godsets hovedbygning og tager hen til husflidsskolen og holder selve festen.
– På Husflidsskolen kan man holde den helt store fest, siger August.
Der er 13 dobbeltværelser i hovedbygningen plus lidt ekstra muligheder for at rede op i kælderen. Og så er der fem badeværelser og toiletter. Det giver lidt udfordringer. Det vender vi lige tilbage til.
– Hverdagene er sværere at fylde ud. Vores faciliteter egner sig godt til retreats, workshops og bestyrelsesophold, fortæller godsejeren, der gerne så en højere booking men ikke indenfor gængs turisme.
På Oremandsgaard Gods giver det kun mening at åbne op for overnattende grupper eller selskaber. Hvis det skal betale sig. Det er dyrt at åbne sådan en bygning op.
– Vi gør ikke meget ud af turismen. Jeg vil hellere arbejde for det permanente, lokale liv her, siger August Hage.
Moderne forventninger og historisk bygning
Det der med at dele bad og toiletter er en moderne udfordring. Gæster vil gerne have eget bad.
– De gamle fredede bygninger matcher ikke altid moderne forventninger til komfort, og man kan ikke bare opdatere uden at ødelægge. Men når gæsterne har prøvet det og set, at der ikke er kø, kommer de igen, siger August.
Han nævner, at Skovriddergården i skoven er blevet ledig. Den overvejer de, om skal indgå i overnatningsmuligheden.
Kammermusikken er ren con amore
Kammermusik-festivalen på Husflidskolen et tilløbsstykke og udsolgt flere måneder før. I år med børnekoncert og nyt format med koncert i kirken på Jungshoved.
DR P2 Koncerten var forbi for at optage nogle af koncerterne.
– Det var en fantastisk sommer – en rigtig festival, intens og meningsfuld. Vi leger hotel hele ugen. Musikerne og deres familier bor her og skal have mad, og glemmer nogen nodestativet, hjælper vi.
Musikalsk er de enormt talentfulde, logistisk lidt mindre. Det tror jeg godt, jeg må sige, siger August.
Der er omkring 650 gæster igennem til koncerterne plus den i kirken og børnekoncerter oveni.
Det er meget arbejde og en lille sal, der bliver fyldt med en blanding af lokale og langvejsfra.
De kommer fra Tyskland og Frederikshavn og overnatter rundt om i Præstø-området.
Det er i et af de øjeblikke, hvor August siger: ”Det er ren con amore”.
Ingen får løn, men får sat nogle gode hakker, fordi de oplever, at det lykkes, og de er allerede i gang med at fundraise til næste år festival. Hvor det er 39. gang musikken spiller. Ergo det begyndte, da August var et år.
Bondemarked – Kort og koncentreret
Godset afholder bondemarked fra første weekend i april og frem til jul.
Det har vokseværk og de har udvidet området, så der er plads til de 18-26 producenter og kreatører i staderne og de mellem 1.200-1.800 besøgende.
August er i gang med at skaffe midler til overdækning og er kommet noget af vejen.
Formålet er at skabe en markedskultur, hvor folk gerne vil møde producenterne, får en god snak med dem og med glæde betaler for kvalitetsvarer. Det er vigtigt, det kører skarpt fra kl. 11-14.
– Producenterne høster dagen før, pakker om aftenen, kører herud og skal hjem og pakke ud igen. Det er en lang dag for dem – derfor holder vi markedet kort og koncentreret, siger August.
– Nogle forventer et marked a la Gavnø. Men selvom vi har mange mennesker igennem, er der ikke omsætning til tre, der sælger grøntsager. Målsætningen er, at det skal kunne betale sig for stadeholderne, og gæsterne skal have lyst til at komme igen, siger August og fortsætter:
– Jeg har selv stået på et byhandelsmarked fra kl. 9 til 17 og solgt for 4.000 kroner. Efter skat og transport er timelønnen dårligere end i Netto, siger August.
Apropos er der en del af stadeholderne, som kun vil stå på Bondemarkedet. Bortser fra julemarkeder.
Radius Destilleriet – premium er svært
At drive spiritus-produktion som de gør i fællesskabet omkring Radius Destilleriet i en lade på godset er lige så svært, som det er at være økologisk landmand. Radius laver gin, whisky, akvavit, likør og brandy.
– Vi klarer os i et hårdt marked. Det er svært at sælge luksusprodukter, når folk er pressede på prisen. Vi vokser, men langsomt, og har svært ved at holde omkostningerne nede, så der også er løn til mig. Jeg har arbejdet gratis i to år – men sådan er det at være lille selvstændig i Danmark, siger August.
Løsenet med de mange projekter er, at du ikke bliver rig, men fællesskaberne er værdifulde.
Han har tiltro til, at det er den nye produktion af whisky, kan bære lønnen ind i laden.
– Vi lavede for lidt whisky fra start, og alt der kan frigives er stort set væk. Vi skal sælge gin for at have råd til at lave whisky, siger August Hage.
Radius Destilleri laver spiritus fra bunden, med fagligheden i håndværket og råvarer med kvalitet.
I modsætning til billig gin nede i supermarkedet, som er præmikset og koster meget mindre. Det kunne de også gøre på godset. Men det er bare grundvigtigt at lave kvalitet.
– Vi laver rigtig London Dry Gin, hvor alle råvarer destilleres i spritten fra bunden. Det ved forbrugerne ikke nødvendigvis – men vores salg stiger, og især akvavitten går godt på smørrebrødsrestauranterne, siger August.
Han tror de er blandt de danske spiritus-producenter, som sælger mest akvavit, måske også dansk gin i landet, hvis du tæller på volumen af håndlavet spiritus.
Radius Distillery laver 60.000 liter gin på 70 % om året og sælger 30.000-40.000 af det på flasker.
De laver også private label til for eksempel supermarkeder for at få smør på brødet.
Staldene fyldt med muh’en
Samarbejderne opstår på forskellige måder og tager mange former, og et af dem peger hen til Thomas Poulsen med den store konventionelle kvægfarm Ågården på Ørslevvej ved Mern.
De to landmænd har regnet en måske profitabel løsning ud på en tilbagevenden overskuds-situation i besætningen og slået pjalterne sammen.
15-20 procent af Thomas Poulsens bedst ydende malkekøer, får en tilsvarende procent kalve, der bliver til malkekøer.
– 80 procent af Thomas’ kalve er egentlig overskud. Så fik han idéen, at de skulle blive til Jergyu-kød, der smager fabelagtigt. Dyrene får meget motion og et langt længere liv end normalt
Thomas købte tyren Mr. Miyagi og den sørger for, der bliver lavet 100 kalve om året, som bor i mine stalde og går på strandengene. Vi har lavet aftale med udvalgte Meny-butikker og slagter ti om måneden, siger August Hage.
Normalt slagtes kalve, når de er 13-14 måneder. Jergyu-kalvene efter 30 måneder.
– Det er et vildt godt ekstra projekt. Thomas er primus motor og passer dyrene. Jeg har købt mig ind og stiller stalde og strandenge til rådighed. Det er et luksusprodukt, og det går rigtig godt, siger August Hage.
Produktionsfællesskab – vil gerne samle fødevarerne
Hele ånden på Oremandsgaard Gods er at samle kræfterne.
– Vi vil være et fyrtårn for lokale fødevarer. Mange producenter er spredte, og det er svært at stå alene. Det er en kongstanke at samle produktionen her, siger August.
Han har fundraiset LAG-tilskud til et produktionsrum, men det er dyrt og der bliver arbejdet på mere finansiering. For at udfolde visionen skal der blandt andet bygges et flexkøkken til sylt.
– Det svære er at vide, hvornår man slår til – hvornår finansieringen er på plads, og hvor stort man skal gå, indskyder August.
Et godt eksempel på en fødevare-producent på adressen er Tobias og Luna, der lejer to hektar ved godset og driver økologisk mark-gartneri, Under Egen Jordbrug.
– Det er fuldstændig magisk, hvad de laver. De bor 200 meter fra bondemarkedet, så jord til bord er helt bogstaveligt her.
De sælger meget til Michelin-restauranter, og det er godt. Men hvorfor skal vi ude på landet ikke også have de bedste råvarer? Michelin tager ikke store mængder, så begge dele er bedst, mener August.
Gøre andre til del af gården
– Vores bedste model er at gøre det muligt for andre at blive en del af gården. Jeg vil hellere indgå partnerskaber end selv drive hver enkelt biks, siger August og fortsætter:
– Der er gang i alt muligt her. Logikken er ofte at indgå partnerskaber fremfor, at jeg sidder og driver den enkelte biks.
Som du kan høre, har jeg rimelig meget på paletten. Så hvis vi kan fordele det lidt ud og gøre gården relevant for andre end os selv, gør vi det gerne gennem partnerskaber, siger August Hage.
Han har ingen intentioner om at eje det hele, men det ender ofte med, at han køber en andel i projekterne, fordi de mangler penge.
Han ejer ikke destilleriet eller tapperiet alene, der er flere andre med i kredsen. Det samme med tapperiet. Men det er godsets bygning, og August kommer med nogle penge og fundraiser.
– Fordi der er så meget erhverv på gården, er her liv hver dag. Det værste er i min optik en gård med fire julemarkeder om året, der står tom resten af tiden. Uanset hvornår du kører herud, skal der holde biler og være gang i den, siger August































