Værtsparret Lissa og Rasmus Theilsborg har valgt at lægge alle gode kræfter i deres spisested Gaströ Stege og tager afsked efter tre sæsoner med restaurant på Nyord
Der er ingen tvivl om, at det bliver et tab for Nyords mange besøgende og få fastboende, at de nu må vinke farvel til den anerkendte restaurant Gaströ.
Efter tre sæsoner har værtsparret Lissa og Rasmus Theilsborg valgt at lægge alle gode kræfter i deres Gaströ-spisested i Stege, som de åbnede i begyndelsen af 2026
“Efter tre helt fantastiske og intense sæsoner er tiden kommet til, at vi må sige tak for nu og give stafetten videre.
Familielivet kommer i første række, og derfor rykker vi teltpælene op og fortsætter vores eventyr i Stege”, skriver de på facebooksiden for Nyord-restauranten.
De takker for godt naboskab, for de mange besøgende, samarbejderne og ikke mindst minderne for livet.
Og kommer med en opfordring, nu ejerne af restaurantens adresse er jagt efter, hvem der skal overtage.
“Nyord er et magisk sted. Øen har en helt særlig sjæl, og Ragnhilds Gård fortjener at blive båret videre af de helt rette hænder – af nogen, der har den tid, energi og det overskud, som dette vidunderlige sted fortjener for at kunne blomstre.”
























