Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Stivænget og Stensved Overdrev.
Malkepiger fra Sydsjælland i 1880erne
Når man i år 1800 skulle fra Vordingborg til Kalvehave, var det nemmere at sejle end at køre i hestevogn. Man kunne selvfølgelig også ride.
Når man kom ud ad Nyrådsporten, var der først et åbent stykke (Nyrådsvej og Wesselvej), men så kom man til Tycket Skov (den østlige del af Iselinge-udstykningen). Iselinges hovbønder var godt nok i gang med at rydde skoven til hovedgårdsmark for Iselinge. Men der var flere træer tilbage i skoven end de krumme ege, der står der endnu.
Ved Græsbjergvej kom man til Rostgården, som forsvandt i begyndelsen af 1800-tallet. Nyråd Hovedgade var nogenlunde som i dag. Men det var købstad syd for gaden og landsby nord for den. Hulemosesøen og Hulemosegården var der også; men ellers var der kun ét beboet skovløberhus og ét ubeboet vogterhus udover Stensved Overdrev og lige til Langebæk. Stensved by eksisterede slet ikke
Man kunne selvfølgelig også tage den beboede, snoede og vrange vej rund om Bakkebølle, Vestenbæk, Wrangsgårde og Stensby.
Men tilbage til Kallehavelandevejen. Hele området over Kulsbjerg til Røstofteskoven, Valleboskoven og Skovhuseskoven var græsgang for køer, ungdyr, ungheste, får og gæs. Malkepigerne fra de mange omliggende landsbyer Græsbjerg, Ørslev, Nyråd, Vintersbølle, Bakkebølle, Vestenbæk, Stensby, Langebæk, Viemose, Balle, Sageby, Mern, Skovhuse, Tolstrup, Øster Egesborg og Røstofte kom dagligt ud og malkede deres husbonds køer.
Der var af og til frit spil for voldtægtsmænd og andre røvere. Men det var oftest malkepigerne, der måtte udstå straffen for voldtægtsmændene, når de blev dømt for ”lejermål” (Lejermål er den gamle juridiske betegnelse for samleje uden for ægteskab) og måtte i den Spanske Kappe 1 time før og 1 time efter kirketid foran kirkekøren i 4 uger.
Under svenskekrigene blev halvdelen af gårdene i landsbyerne Skovhuse, Røstofte, Øster Egesborg, Lekkende og Udby brændt af.
I Skovhuse på Ølebjerggård (fårefarmen) boede Søren Jensen Stiesen. Han og hans kone Maren Rasmusdatter var ret velhavende. Det er muligt, at han stammede fra Stiesen-familien på Skjoldenæsholm.
Men i 1658 måtte de flygte fra gården i 16 uger på grund af svenskerne. Gården var dog ikke brændt af, da de vendte tilbage; men den var raseret og ryddet for alt. Den havde matr. Nr. 4 i den gamle 1688-matrikel. Det var en stor 4-længet gård.
I 1665 døde Søren Jensen Stiesen. Han efterlod sig et rigt bo. Så de må jo have gravet en del værdier ned i skoven, inden de flygtede fra gården. Maren Rasmusdatter blev efterfølgende gift med Laurids Jensen på Frode Christensens gård.
Søren Stiesens datter Maren Sørendatter og hendes mand Jens Christoffersen fortsatte på Ølebjerggård.
Den sydligste ende af Skovhuse ud til Kalvehavelandevejen var helt tilgroet af skov. Vådebjergskov og Horsebjergskov strakte sid ud over Stivænget, Skovbørnehaven, Stampebakken og om til Søen på den anden side af landevejen.
Stivænge tilhørte Stiesenfamilien, da Ølebjerggård strakte sig ned langs med og rundt om Vådebjerggård, der endnu ikke var opstået selvstændigt.
Tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
