24-årig mand var temmelig påvirket og ude af balance.
Alarmcentralen 1-1-2 fik sent torsdag aften en anmeldelse fra en person, der opholdt sig i Præstø og som fortalte, at han havde skåret sig selv i halsen. Både politi og ambulance blev sendt til stedet, og her fandt betjentene en 24-årig mand, som lå i Hestemøllestræde, men han var ikke på nogen måde kommet noget til. Imidlertid havde den 24-årige tømt en pulverslukker ud over en forbipasserende 41-årig mand og ud over en parkeret bil, som også havde fået smadret en baglygte. Den 24-årige, der var påvirket og noget ude af balance, blev anholdt klokken 1.10. Han er sigtet for vold, for hærværk og for misbrug af faresignal. Han blev kørt til sygehuset til et helbredstjek og løsladt igen klokken 3.06.























