Der er ikke mere tilløb for Anne Nørgaard Friis. Hun er lige blevet iværksætter – med svampe, der både skal gøre maden bedre og være med til at løse nogle af tidens store klimaudfordringer.
Du mærker det med det samme. Anne har et godt drive, det er tydeligt, når du taler med hende, og møder den der blanding af et stort engagement, strømmen af indskudte sætninger, mulige fremtidsplaner og hvad der ellers byder sig frem.
Hun har også lige nået at skrive og høre, hvor du bliver af, fordi du kommer otte minutter for sent til interviewaftalen. En mønsk punktlighed hun har taget til sig som tilflytter.
Vi er på besøg hos Funga Habitat lidt uden for Stege mod øst oppe af en grusvej og inde bag et lille skovstykke.
Det føles som et hemmeligt sted, hvor der står noget så opfindsomt som en hel lille svampefabrik i et gammelt værksted med to køleafdelinger gemt i mørke bag sorte telte. Det er heller ikke mange, der har sat deres fødder i minifabrikken, fortæller Anne Nørgaard Friis.
Forberedelser et halvt års tid
Officielt er der gået lidt mere end en måned, men reelt har Anne været i gang med forberedelserne til Funga Habitat det seneste halve år. Det var ikke et spontant spring. Et halvt års research og test lå bag, da Anne blev selvstændig.
Familien var ved at være i mål med deres husbådsprojekt andetsteds på Møn, og så var der plads i livet. Det hele startede i en spand med halm podet med mycelium, hvor de første svampe voksede ud gennem hullerne.
– Jeg har altid drømt om en dag at blive selvstændig. Jeg kommer dog ikke fra et laboratorie. Min styrke er at omsætte det tekniske til noget, folk kan smage, forstå og blive nysgerrige på, siger Anne og fortsætter:
– Det er håndgribeligt at dyrke svampe. Alle samles om et godt måltid, og jeg kan være med til at udfordre lysten til at prøve noget nyt og tænke i nye baner.
Shiitake og pindsvinepigsvamp
I mørket bag gardinerne gror Anne kejser- og østershatte, shiitake-svampe og de mere sjældne typer nameko og pindsvinepigsvamp.
Sidstnævnte er kritisk truet på den danske rødliste. Den er så sjælden i vild natur, at man bør lade den stå helt urørt.
Derfor har det ekstra betydning, at Anne faktisk kan dyrke den.
Svampe er en let, plantebaseret råvare med masser af umami.
Den er nærende og et godt alternativ til noget af det kød, vi skal spise mindre af.
I kokke- og erhvervssprog er det, Anne dyrker, hånddyrkede gourmet- og specialsvampe.Cirka 45 kilo om ugen kan Anne gro i sin lille fabrik under de specielle dyrkningsformer.
Hun har mulighed for at fordoble høsten med en container mere, hvis det hele vokser sundt omkring virksomheden.
Der er i øvrigt ikke noget, der går til spilde.
De friske svampe der eventuelt ikke finder en kunde, bliver tørret, så de kan sælges på anden vis.
Få funga til at fungere
Det er fristende at lege med ordene omkring virksomhedsnavnet og skrive, at Anne er her for at få funga til at fungere i hendes eget lille habitat i minifabrikken.
Biologer taler om flora for planter, fauna for dyr og funga for svampe. Det er samlingen af alle arterne i et område. Habitat er ligesom levestedet, der hvor det gror og vokser.
Tilsammen Funga Habitat.
Sælger på markeder
Anne sælger blandt andet svampene på lørdagsmarkederne på Fanefjord Torv og markedsdage på godset Oremandsgaard nær Præstø samt tirsdagsmarkederne i Stege.
Bakkerne med svampe kan desuden købes i gårdbutikken på Udbyvej 17 i Stege, på caféen Fanes Brød i Askeby og i gårdbutikken hos Klintholm Gods.
Anne banker jævnligt på hos restauranter, højskoler, gårdbutikker og andre køkkener med friske prøver, så folk selv kan smage kvaliteten.
Flere lokale måltidslavere bruger svampene
Apropos mad og måltider, samarbejder Anne med kokken Kenneth Ellegaard fra Ellevilde Boutique Hotel tæt på Borre og den japanske madlaver Kanei Olsen i Ullemarke.
De bruger begge de forskellige svampe i deres måltider til gæster.
Dyrkningen kort forklaret
Anne dyrker svampene på savsmuld uden nogen form for kemi. Svampens mycelium breder sig gennem materialet og nedbryder det og ud af blokkene vokser så de svampe, vi spiser.
Mycelium er et fint forgrenet netværk af tråde, alt for tynde til at ses med det blotte øje.
Man kan kalde det naturens genbrugsmotor. Det udskiller enzymer, der nedbryder organisk materiale, hos Anne er det savsmuldet, og lever af det.
Ud af de blokke skyder svampene så frem. Og svampe er der i øvrigt sæson for hele året.
Kaffegrums er et populært medie blandt hobbydyrkere af svampe, og det kan sagtens fungere. Men det er lidt mere sart. Bliver det ikke håndteret hurtigt og rent, kan det nemmere mugne, forklarer Anne.
Enmands-firmaets udviklingsafdeling
Selvom det er en ret ny virksomhed, kan man godt sige, at Anne har en udviklingsafdeling.
Her arbejder hun med at lave byggematerialer af svampe. Se fliserne i illustrationen.
Den første prototype er akustiske kunstpaneler, som har en lyddæmpende funktion.
De bliver udviklet til en bæredygtig løsning til Ellevilde Boutique Hotel.
Det er ikke ualmindeligt, at nogle virksomheder arbejder med at bruge svampe og deres egenskaber i byggeriet. For eksempel til at erstatte plast. Men også isolering, fliser, belægning og muligt bindemiddel til asfalt m.m.
Som et mere klimavenligt alternativ til klassiske løsninger.
Svampe som fremtidens råstof
For Anne stopper svampe ikke ved tallerkenen. Over hele verden bliver der forsket i, hvad svamperiget ellers kan. Svampe kan for eksempel rense og forbedre jord ved at nedbryde forurening som olie, kemikalier og pesticider og deres samspil med planter og træer gør afgrøderne mere robuste.
– Måske endda så markerne på sigt kan klare sig med mindre gødning, siger Anne.
Mulighederne en drivkraft for Anne
Svampenes enzymer kan omdanne affald til værdi, myceliet kan dyrkes til byggematerialer, svampebaseret læder og naturlige farver til kunst og design. Forskere undersøger også, om svampefermenteret mad kan styrke tarmens mikrobiom.
For Anne er det netop dét, der gør svampe så spændende, alt det de kan bidrage med som én blandt mange løsninger på tværs af klima, natur, mad og materialer.
Men hvad er hendes baggrund egentlig?
Anne Nørgaard Friis har læst økonomi og finansiering og blandt andet haft en karriere i Procter & Gamble og arbejdet med brands som Always, Gillette og Head & Shoulders.
Men det er årene efter i biotek-branchen, som er (svampe)tråden hen til iværksætter-livet med Funga Habitat.
Hun arbejdede i en spin-off-virksomhed under Carlsberg, kaldet Traitomic, der beskæftiger sig med udvikling af nye egenskaber i både planter og mikroorganismer med teknologien FIND-IT.
Der lærte hun en del om bioteknologi og nye måder at tackle klimaudfordringer på.
Vi takker fabrikanten for at få lov at kigge over skulderen, og hun slutter dagens samtale med smittende og entusiastisk at sige: – Tænk hvis jeg kunne udvikle og producere en 100 procent ren Møn svamp helt ned i detaljen.
Og så kørte hun afsted på marked med dagens høst.
































