Den lille ord-begejstrede festival Ord på Nyord har i år fokus på opmærksomhed som en begrænset ressource i vores tid. Lørdag d. 11. juli kl. 11-16 rundt om på Nyord
Til festivalen Ord på Nyord lørdag kl. 11-16 kan du møde forfattere, undervisere og formidlere, som fra forskellige vinkler sætter fokus på ordenes betydning – i vores relationer, vores følelser og vores måde at være til stede i verden på.
Du kan høre om værtskab, mentale redskaber, ADHD-perspektiver og ord, digte og sange, der skaber glæde og nærvær. Undervejs bliver der også plads til fællesskab, frokostpause og en hemmelig overraskelse. Se hele programmet på vores hjemmeside.
Og så er der alt det andet, der sker rundt om på øen. Masser af leg med ord. Blandt andet ordsprog, talemåder, yndlingsord og tavler med halve ord og forstavelser til spændende ord.
Gratis adgang. Alle er velkomne.
Lone Rytsel og Lene Holm fra Sandvig Folkeoplysning og norboen og notabiliteten William Houman er drivkræfter bag Ord på Nyord.
PROGRAM
Lørdag den 11. juli 2026 – kl. 11-16 med Vaskehuset ved siden af kirken på Nyord som arnested.
Fokus på opmærksomhed som en begrænset ressource i vores tid. Ord, refleksioner og fællesskab,
Kl. 11.00 Velkomst – William Houman og Lone Rytsel på vegne af Orddagen på Nyord, Sandvig Folkeoplysning og lokale forfattere.
Kl. 11.30 Inspirator og forfatter Mona Hvid – Opmærksomhed og værtskab. Hvordan skaber vi rum – mentalt og fysisk?
Kl. 12.15 Forfatter og underviser Lone Rytsel – ”Så PYT da også”, de 8 knapper som redskab, når negative følelser kaprer vores opmærksomhed.
Kl. 13.00 Frokostpause
Kl. 13.30 Journalist Birthe Johansson – Når tankerne drager på langfart: Et ADHD-perspektiv på opmærksomhed
Kl. 14.15 Forfatter og underviser Lene Holm Hansen – Ord der hjælper med at finde os selv i en verden, der snart drukner i kommunikation, uden fysisk kontakt.
Kl. 15.00 Forfatter og musiker Lawrence Lindhardt Christensen – ”Pilgrimsrejse mod evigheden” Digte og sange til din livsvandring – FOREGÅR i Kirken.
Kl. 15.50 ”Tak for i dag” med alle medvirkende.
Plus alt det andet, der sker rundt om på øen.
Masser af leg med ord. Blandt andet ordsprog, talemåder, yndlingsord og tavler med halve ord og forstavelser til spændende ord.
Arrangementet er støttet af Vordingborg kommune Kultur, fritid og udvikling, Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted.

























