En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring blandt hunde- og katteejere viser, at næsten hver tredje hundeejer lader kæledyret påvirke valget af feriested eller hvordan vi rejser.
For mange danskere er kæledyrene en naturlig del af familien, og det afspejler sig også i ferieplanerne, skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.
Er det egentlig så overraskende?
Hvem med kæledyr kender ikke det her med, at de skal ud og spørg om hjælp til at få passet hunden eller katten?
Det kan få betydning både for, hvor folk rejser hen og i hvor lang tid de rejser.
– Vores kæledyr er blevet en naturlig del af familien, og derfor er det ikke overraskende, at mange planlægger ferien med dyrets behov i centrum. For mange handler det om at finde destinationer, hvor hele familien – inklusive den firbenede – kan være med, siger Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Næsten hver tiende hundeejer rejser slet ikke
Virksomhedens aktuelle undersøgelse viser, at 22 procent af hundeejerne går på kompromis med ferien for at kunne tage hunden med. 13 procent vælger udelukkende destinationer der er venlige for kæledyr. 11 procent fortæller, at de oftere helt undlader eller aflyser rejser af hensyn til deres hund.
Katteejere finder pasning
Undersøgelsen viser, at katteejere i højere grad vælger at få passet deres kæledyr, uden at det ændrer deres rejseplaner. Det er måske ikke helt så overraskende, at hele 77 procent af katteejerne svarer, at de arrangerer pasning.
12 procent siger, at katten påvirker deres valg af ferie eller destination.
Flertallet løser det og kommer afsted
På tværs af alle hunde- og katteejere svarer 67 procent, at de får passet deres kæledyr, uden at det har indflydelse på ferieplanerne.
De unge tager oftere hensyn til kæledyret
Særligt blandt de yngre kæledyrsejere spiller hunden eller katten en rolle i rejseplanerne. Blandt de 18-39-årige svarer 20 procent, at de nogle gange går på kompromis for at kunne tage kæledyret med.
7 procent vælger udelukkende vælger kæledyrsvenlige. Samtidig angiver 7 procent, at de oftere aflyser eller undgår at rejse af hensyn til deres dyr.
– Vi ser en tendens til, at især yngre kæledyrsejere i højere grad ønsker at inkludere deres dyr i oplevelser og ferier. Det stiller også større krav til planlægningen, så både dyr og mennesker får en tryg og god ferie, siger Lotte Evers.
Agrias tips til kæledyrsejere før ferien
-
- Book pension eller arranger en passer i god tid.
- Lav en skriftlig instruktion til den der passer dit dyr med information om dyrets rutiner, mad og eventuel medicin.
- Sørg for, at ID-mærkning og kontaktoplysninger er opdaterede – vigtigt, hvis dyret skulle blive væk.
- Gennemgå vaccinationer og anden sundhedspleje, især før du rejser til udlandet eller dyret skal passes i pension.
- Pak dyrets ting hjemmefra, f.eks. et tæppe, legetøj eller seng, for at gøre det nemmere at vænne sig til omgivelserne.
- Undersøg kæledyrsvenlige overnatningsmuligheder og transport – hvis dyret skal med dig på rejse.
- Giv forsikringsoplysninger og dyrlægens kontaktoplysninger til dyrepasseren, så det er muligt at arrangere hurtig hjælp, hvis det er nødvendigt.
- Hav altid en backup, hvis der skulle ske noget, der gør, at din hund eller kat må hentes fra pension, eller hvis din passer bliver syg.
Undersøgelsen er udført af Xtreme for Agria i november 2025.
406 danske hundeejere og 405 katteejere deltog i undersøgelsen.


























