På Vordingborg Fri fagskole var der afslutning og dimission for skolens elever.
Skolen skriver i en meddelelse:
Lørdag markerede vi afslutningen på endnu et skoleår, da vi afholdt dimission for vores elever.
Tre elever afsluttede deres STU-forløb, og vores øvrige elever modtog deres eksamens- og kursusbeviser, et bevis på et år med faglig udvikling, praktisk læring og personlige fremskridt.
Bestyrelsesformand Henrik Holmer og konstitueret forstander Stine Balch Sørensen holdt inspirerende taler til elever, forældre og medarbejdere og satte ord på betydningen af fællesskab, mod og troen på den enkeltes muligheder.
Vi er stolte af alle vores elever og ønsker dem held og lykke med næste skridt på deres vej videre.
Tak til elever, medarbejdere og familier for at være med til at gøre dagen til en særlig afslutning på et fantastisk skoleår.
























