Der blev ikke plantet ålegræs, fordi vandet var for grumset i Stege Nor.
Men det holdt ikke børnene fra at hygge sig til arrangement om godt havliv
Call Holden med mor Jane på besøg. Børnene hygge sig gevaldigt
Call Harben, canadisk tilflytter på Møn, ærgrede sig over, at det ikke var muligt at plante ålegræs i noret ud for Rødkilde Højskole til formiddag.
En blanding af regn og rusk og for mange næringsstoffer i vandet satte en stopper for projektet.
Det forhindrede nu ikke Calls to børn Palle og Tove i at have en fornøjelig tid med kig mod bunden, fiskenet og sprællen i vandet.
Tove hyggede sig gevaldigt i vandet
Godt at gøre børn aktive
”Vi er taget herhen fordi, havliv interesserer mig, og så er det børnevenligt. Det er godt, når der er formidling og børnene selv kan være aktive med redskaberne og lære noget imens. Jeg synes, det er vigtigt med folk, der tager initiativ”, siger Call, mens børnene boltrede sig.
Dagens opstilling nær vandet ved Rødkilde Højskole
Projektet vi har besøgt, hedder helt ordret Danmark Planter Ålegræs. Det er sat i scene af Tænketanken Hav med Syddansk Universitet som videnskabelig part og støttet af Nordea-fonden.
I dag har folk været inviteret til at plante ålegræs mere end 28 steder i landet. Det er anden gang i Stege.
Genbrugt klæde, tørret ålegræs og tusch
Dukker af tørret ålegræs
Mens vi var på gerningsstedet, dukkede en god lille flok af typisk familier med både små og store børn op og snakkede med de lokale frivillige og udsendte fra tænketanken.
Karina i pavillonen stillede an med en række kreative muligheder, som hurtigt kunne få friske hænder til at glemme, at de ikke skulle bruges til at plante ålegræs lige i dag.
Hun havde for eksempel lagt an til at lave dukker af tørret ålegræs og genbrugte klæder, du kunne tegne fisk og gætte ord og spille bingo.
Ja, og læse dig varm på ålegræs-projektets beskrivelser og forklaringer.
Spørgelysten var stor og snakken gik lystigt.
Følger ålegræsset over tid
Formålet med projektet er generelt at plante ålegræs i danske farvande for at skabe bedre havmiljø, og så følge hvordan det går over tid. Kommer der mange skud på planterne, hvad gror imellem, bliver det generet af blæretang og så videre.
Det er her biologerne fra universitetet kommer ind.
De modtager de mange data fra farvande over hele landet, hvor lokale frivillige har plantet løs.
Så regner de, ud hvilke steder ålegræsset opnår bedst gro-betingelser og der bliver plantet fem undervands-skove på. 3.-5.000 planter med ålegræs.
Philip Thomasen fra Tænketanken Hav formidlede løs
Både videnskab og folkeligt
Philip Thomasen, konsulent fra Tænketanken Hav indrammer formålet med det hele ved at sige:
”Projektet skaber værdifulde data til videnskaben, mens det involverer mange mennesker i at passe på vores farvande. I år har arrangementet mere fokus på børn og familier. Det giver en forankring til havet for de frivillige.”
Sådan noget hedder også citizen science med et fint begreb og rundt om i landet er 60 teamledere træner til at drive og formidle projektet frem.
Melany Slotts rygmærke på dagen
Succes er ikke det vigtigste
Sådan en er Melany Slott. Hun er teamleder på holdet af frivillige, som står bag plante-dagen i vores pastorat og siger om Danmark Planter Ålegræs:
”Det er meget et forsøg på at gøre folk opmærksomme på de problemer, vi har med vores farvande, ” siger hun og fortsætter: ”Det er lige meget, om det bliver en succes, når vi planter ålegræsset. Uanset hvad er det brugbare data for Syddansk Universitet og tænketanken.
Data de aldrig ville have fået, hvis ikke vi frivillige og gæsterne havde plantet græsset.”
Det giver mening for Melany
Det er lige præcis lige det, der driver hende til at være frivillig i projektet. Følelsen at, at hun kan gøre noget, der gør en forskel for vandmiljøet.
”Vi skal passe på naturen og miljøet. Det er så lidt vi kan gøre som mennesker, men her kan jeg gøre noget konkret, som gør en forskel,” siger Melany, der også er biosfæreambassadør (under Møn Unesco Biosfære) og er med i biosfære-foreningen på Møn.
Ålegræs er havets livmoder
Ålegræs er ligesom havets livmoder. Det er en plante med rødder som skal fæstnes i havbunden. I projektet bruger de søm til det arbejde med at holde planten på plads indtil den slår rødder. Vel og mærke jernsøm der ruster og går bort i havmiljøet.
Tænketanken Hav skriver i materialet til dagens arrangement, at ålegræs er vigtigt som levested og spisekammer for fisk og fugle og har stor betydning for havets biodiversitet.
Ålegræsenge fungerer bl.a. som børnehave for torskeyngel. Ålegræs beskytter kysterne ved at dæmpe bølger og stabilisere havbunden.
Halvdelen bliver stående
I pressematerialet står også, at de seneste samlede resultater fra sidste års udplantninger viser, at 50 % af udplantningerne enten er i vækst eller stabile. Resultatet stemmer helt overens med forskernes forventninger under de nuværende forhold med algeopblomstring og iltsvind. Det er lovende og peger på potentiale for udplantning af ålegræs i større skala flere steder i Danmark.
Danmark Planter Ålegræs slutter i øvrigt som projekt med udgangen 2026. Men ifølge dagens arrangørerne bliver der vist arbejdet på en fortsættelse af indsatsen for det livgivende ålegræs.
