Die Asta Filmfestival fejrer unge filmskabere fra Vordingborgs skoler tirsdag d. 12. maj.
Det bliver en fest når den røde løber rulles ud på Vordingborg Teater, og syvende klasser fra Vordingborg Kommune samles til årets Die Asta Filmfestival – en fejring af unges kreativitet, samarbejde og historiefortælling på film.
Festivalen, opkaldt efter den legendariske danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen, sætter spot på elevernes egne kortfilm. Eleverne har selv stået for idé, manuskript, optagelse og redigering, og resultatet bliver vist på det store lærred.
Der uddeles seks priser ved årets Die Asta Filmfestival:
- Asta for bedste film som overrækkes af Borgmester Michael Seiding Larsen
- Asta for bedste lyd-design
- Asta for bedste klipning
- Asta for bedste kamera-arbejde
- Asta for bedste dramaturgi
- Asta for bedste idè
Samt en speciel pris til den skole, der har lavet den bedste plakat.
Elever fra Professionshøjskolen Absalon, vil sørge for festlig præsentation og sprudlende afvikling med sjov og morsomme indslag. Det bliver spændende at se, hvilke tanker og udtryk årets film vil indeholde.
Die Asta Filmfestival er med til at styrke elevernes kreative og tekniske kompetencer og styrker samarbejdet eleverne imellem – samt medvirke til at elever i Vordingborg kommune får en fælles oplevelse når de samles i salen og ser hinandens film og måske inspireres nogle af dem til en fremtid inden for film, medier eller kunst.
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?















