Annonce: Anders J. Andersen, f. 1962 fortæller om sin selvbiografiske bog, Hvert sekund tæller.
Tirsdag d. 19. maj kl. 19-21 på Møn Bibliotek. Anders Andersen: Hvert sekund tæller
Her fortæller forfatteren, Anders J. Andersen, f. 1962 om sin selvbiografiske bog, Hvert sekund tæller, der kommer d. 19. april på Fanefjord Forlag.
Bogen beretter om den ulykke, den syvårige Anders kom ud for, og som betyder, at han i dag sidder i kørestol. Med en blanding af humor og alvor beskriver Anders J Andersen de fem år, hvor han boede på hospitaler og genoptræningssteder langt fra hjemmet.
Fortællingen veksler mellem barndomserindringer og perspektiverende refleksioner over velfærdsstaten, så det selvbiografiske stof også kommenterer den danske samtid.
Anders J. Andersen, er født og opvokset på en gård på Møn. Han er jurist og har været sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen og senere handicaprådgiver for Folketingets Ombudsmand. Siden slutningen af 1980’erne har Anders J. Andersen været aktiv i handicappolitik.
Han har beklædt et utal af tillidsposter inden for handicaporganisationerne både lokalt, nationalt og internationalt. I dag er han, som medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune, lokalpolitisk en markant stemme. Hvert sekund tæller er hans første bog.
Fra bogens bagside:
Letten, Møn. September 1969. Efter en usædvanlig hed og tør sommer. Mor sidder bag rattet i traktoren på vej til den lille bæk efter vand til dyrene. Familiens to yngste børn, Anders på syv og Ebbe på ni år, sidder øverst på vandtønden på den vogn, som er spændt efter traktoren. Herfra kan de rigtig nyde turen og vinke til forbipasserende. Det har de gjort mange gange før. Men lige den dag falder de af vognen i et sving.
Foto: Forlaget Fanefjord
OBS
Med mindre andet anføres, kan billetter købes hos Bog & Idé, Storegade 12, Stege Tlf. 55 81 53 33, E-mail: 7750@bogpost.dk
Resterende billetter sælges ved indgangen.
























