Annonce: DGI Huset Vordingborg inviterer til gratis debataften, hvor borgere kan møde folketingskandidater og deltage i den politiske debat.
Torsdag den 19. marts kl. 17.00–19.00 inviterer DGI Huset Vordingborg til politisk debatmøde i Arena Storstrømmen. Her kan borgere fra Vordingborg Kommune møde en række folketingskandidater fra Sjællands Storkreds og høre deres bud på nogle af de vigtigste politiske spørgsmål i tiden.
Debataftenen er åben for alle og skal give vælgerne mulighed for at komme tættere på kandidaterne og deltage i den demokratiske samtale.
”Vi ønsker at skabe en ramme, hvor borgerne kan møde kandidaterne ansigt til ansigt og få mulighed for at stille spørgsmål til den politik, der påvirker deres hverdag”, siger Hans Snestrup, Direktør i DGI Huset Vordingborg.
Debatten vil blandt andet tage fat på temaer som økonomi og leveomkostninger, velfærd, klima og grøn omstilling, sikkerhed og international politik samt børn og unges trivsel.
Følgende folketingskandidater fra Sjællands Storkreds deltager i debatten:
- Charlotte Bagge Hansen (Moderaterne)
- Susie Jessen (Danmarksdemokraterne)
- Valdemar Alban (Socialdemokratiet)
- Rune Kristensen (Det Konservative Folkeparti)
- Julie Memborg (Liberal Alliance)
- Malte Larsen (Dansk Folkeparti)
- Claus Bakke (Venstre)
- Bruno Jerup (Enhedslisten)
- Anne Valentina Berthelsen (Socialistisk Folkeparti)
- Line Krogh Lay (Radikale Venstre)
Debatten modereres af Phillippa Maigaard, journalist på TV2 Øst som vil sikre en levende og balanceret debat mellem kandidaterne.
Der vil være mulighed for, at publikum kan stille spørgsmål direkte til panelet.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Politisk debatmøde
Torsdag 19. marts 2026
Kl. 17.00 – 19.00
Dørene åbner kl. 16.30
Arena Storstrømmen – DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42























