Kommende lørdag er det international “snittedag”. Den blev startet sidste år i Danmark. I år vil der være workshops og sammenkomster over hele landet og så langt væk som i Kina.
I Vordingborg mødes i “snittehuset” på Rudolf Steiner skolen i Vordingborg fra klokken 16-18.
Adressen er Orevej 2 i Vordingborg. Parker på parkeringspladsen og gå til venstre over græsplænen.
Skolen tænder et bål og sørger for, at der er træ at snitte i og snitteknive, der kan lånes.
Der vil ikke være decideret undervisning i at snitte, men vi er nogle garvede lokale snittere, som gerne vil guide og komme med tips og tricks.
Kom og lav nogle spåner og hyg et par timer.

__________________________________________
Hjælp og vind: Hjælp os med at få en bedre gratis netavis ved at tilmelde dig nyhedsbrevet under denne artikel. Flere læsere, flere tilmeldinger, så kan vi lave en bedre avis.
Samtidig deltager du i lodtrækningen af store gavekort gældende til handelsstandsforeningerne i Stege, Præstø og Vordingborg.
Der udloddes tre gavekort. To på 2000 kr. og et på 1000 kr.
Konkurrencen udløber den 17. okt., hvorefter vinderne vil blive kontaktet.
























