“Forleden afviklede vi årets store Børnevalg, og vi kan glædeligt meddele, at vi nåede en imponerende 98 % stemmeprocent!”
Ådalens Børnehus i Mern har sendt følgende til Vordingborg.in:
Temaet var sange, og børnene gik til opgaven med stor seriøsitet, dybe musikalske overvejelser og lidt tilfældig fingerpegen.
Efter en dramatisk optælling, hvor spændingen var så høj, at flere voksne måtte have ekstra kaffe, kunne vi kåre vinderen:
🥁 K-pop sangen fra Demon Hunters! 🥁
Der var stærk konkurrence fra både “Hammer Hammer fedt” og “Den der sang jeg ikke kan huske, men som jeg kan lide at danse til”, men Demon Hunters tog sejren!
Vi glæder os derfor til en periode, hvor børnehuset muligvis forvandles til et mini-K-pop-studie med spontane danseoptrin, power-poses og omkvæd, der sætter sig på hjernen for livet 😜🙏🏼🤣
Tak til alle de små vælgere for et eksemplarisk valg – og for at vise, at demokratiet i Ådalen både er levende, rytmisk og meget energisk! 🎉🎤💃🕺
Lær at stemme – vær med til at bestemme
Foto Ådalens Børnehus






















