Jeg er utrolig glad for, at man nu kan offentliggøre, at der kommer en fælles industripark mellem Bårse og Tappernøje i samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Næstved Kommune.
Det er en fantastisk nyhed for hele Sydsjælland, og et konkret bevis på, at når man arbejder sammen, kan man skabe udvikling og vækst, der rækker langt ud over kommunegrænserne.
Industriparken vil skabe nye arbejdspladser, tiltrække investeringer og give lokale virksomheder mulighed for at vokse. Samtidig vil den styrke infrastrukturen og gøre området endnu mere attraktivt for både borgere og erhvervsliv.
Det er et stort skridt i retning af at sikre grøn, bæredygtig industriudvikling i vores del af landet, og jeg er stolt over, at vores område bliver en del af den nationale plan for fremtidens industriparker.
“Den fælles industripark mellem Bårse og Tappernøje viser, hvad vi kan udrette, når vi tænker langsigtet og samarbejder på tværs af kommunegrænser. Det her handler om arbejdspladser, grøn vækst og troen på, at Sydsjælland skal være et sted, hvor man både kan bo, arbejde og bygge fremtidens industri.”, udtaler Valdemar Alban.
Stor ros til de to borgmestre og samarbejdet mellem kommunerne
Jeg vil gerne rette en særlig tak og stor ros til de to borgmestre, Carsten Rasmussen og Mikael Smed. Sammen har Næstved Kommune og Vordingborg Kommune arbejdet målrettet og visionært – og det samarbejde er et skoleeksempel på, hvordan kommuner kan løfte i flok for at skabe arbejdspladser, vækst og grøn omstilling.
Et fælles projekt for hele regionen
Den nye industripark bliver ikke bare et lokalt projekt. Den er med til at løfte hele Sydsjælland, og sammenhængskræften i Regionen. Her kan vi skabe en stærk base for industri og innovation, som understøtter både lokale håndværkere, produktionsvirksomheder og nye grønne teknologier.
”Jeg vil arbejde for, at staten fortsat bakker op om initiativer som dette, hvor lokale kræfter, samarbejde og bæredygtighed går hånd i hånd”, afslutter Valdemar Alban.
…
Reklamelink: Velkommen til Frimann Hansen Automobiler
Reklamelink: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere. Hvad betyder det for en annoncør?



















