Liberal Alliance Vordingborg har netop afholdt opstillingsmøde og er nu klar til at præsentere partiets kandidater til det kommende kommunalvalg.
Kandidaterne er:
1. Jakob Helles
2. Troels Dyhr Leighton
3. Rasmus Roland Evind
4. Nickolai Jørgensen
5. Stine Beck Petersen
6. Camilla Westengen Bro
7. Julie Meyer Memborg
8. Rasmus Parling
9. Nicolas Kobborg Andersen
– “Vi stiller med et stærkt og engageret hold, der rummer både erfaring, nye kræfter og en bred vifte af kompetencer. Vi er klar til en frisk start og til at arbejde for en kommune med mere frihed, økonomisk ansvarlighed og bedre muligheder for både borgere og erhvervsliv, så Vordingborg kan vokse og trives,” siger Ulrik Kromann, formand for Liberal Alliance Vordingborg.
I de kommende måneder vil kandidaterne være synlige rundt omkring i kommunen, hvor de vil møde borgerne, præsentere Liberal Alliances politik og indgå i dialog om de udfordringer og muligheder, der præger Vordingborg Kommune.
Som en del af valgkampen vil der løbende være åbent hus i Det Liberale Hus i Algade, Vordingborg. Her kan borgerne kigge forbi til en uformel snak om politik, visioner og lokale løsninger.
– “Vi tror på, at Vordingborg kan meget mere. Med fokus på kernevelfærd, stærke lokalsamfund og gode rammer for både borgere og erhvervsliv, kan vi skabe en kommune, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed,” understreger Ulrik Kromann.
Spidskandidat Jakob Helles supplerer:
– “Det er en stor ære for mig at stå i spidsen for dette kompetente og energiske hold. Jeg er overbevist om, at vi – med vælgernes opbakning til valget i november – kan skabe den forandring, som Vordingborg Kommune virkelig har brug for.”
Liberal Alliance Vordingborg ser frem til en spændende valgkamp, hvor holdet vil kæmpe for at sikre mere liberale løsninger i kommunalbestyrelsen.
…
Reklamelink: Nu bliver det koldere – skal du have en varmepumpe?
Reklamelink: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere. Hvad betyder det for en annoncør?