Fredag var der rejst et telt og flere flag ved Filtenborg El lige midt i Stensved ved Vordingborgvej. To medarbejdere blev fejret med lang tids tjeneste.
Søren Johansen og Kenneth Petersen blev fejret for deres 30 år i Filtenborg El.
Søren Johansen fortæller han startede som lærling, men inden da, havde han været i noget praktik. -Min far var maler, det vidste jeg at det skulle jeg ikke. Det har været 30 rigtig gode år, ellers var jeg heller ikke blevet, griner han.
Søren Johansen er leder af afdelingen i Stensved.
Kenneth Petersen fortæller han blev udlært i Næstved og startede derefter hos Filtenborg El som svend. -Faktisk blev jeg ansat som ferieafløser, det er jeg endnu, det er aldrig blevet lavet om!
Kenneth mødte altid 15 minutter før tid, så var der kaffe, fortæller tidligere ejer og grundlægger af firmaet, Annie Filtenborg, som også var mødt op for at ønske tillykke.
-Jeg har været meget tilfreds med mit arbejde, det siger sig selv, ellers havde jeg ikke været her i 30 år!
Nyværende ejer af Filtenborg El, Rasmus Møller startede i lære for 32 år siden hos Filtenborg, dengang lå firmaet i Viemose. Rasmus fortæller også, at de i år 2000 åbnede en afdeling i Hvidovre, fordi de altid kørte til Københavnsområdet. I starten var han alene om det, men stille og roligt blev de flere og flere.
For ca 15 år siden overtog Rasmus Møller virksomheden. Der er fire afdelinger, Stensved (administration), Præstø, Stege og Hvidovre.
Se mere på deres hjemmeside Filtenborgel.dk
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?
























