OT Skabe i Vordingborg
Musikskolen vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Bager i Nyråd v Vordingborg
Picture of Peter Yhlen

Peter Yhlen

Udgivet kl. 08:00, d. 04. jul 2023

WAVES Festival 2023

Egnsteatret i Vordingborg Kommune inviterer til WAVES Festival for 17. gang.

Alle er velkomne til det store program med scenekunst i verdensklasse med i alt 23 kompagnier fra Argentina, Europa, Skandinavien og Danmark. Forbløffende nycirkus, fantasifuld dans, teater med blomsterflor, opera med hypermoderneteknologi, musikdrama med dukker i menneskestørrelse, luftakrobatik og en afslutningsfest med fri entré for alle. Det er noget af dét, man kan opleve på dette års festival, som løber af stablen fra 20.-26. august i Vordingborg.

Pippo Delbono: La Gioia foto Luca del Pia

Åbning med en Danmarkspremiere
Søndag aften den 20. august åbnes festivalen med en danmarkspremiere på Vordingborg Teater, når italienske Pippo Delbono går på scenen med forestillingen La Gioia (Glæden). Forestillingen er en rejse gennem dyb sorg, savn og melankoli i søgen efter glæden. Den er en hyldest til livet, i et magisk, cirkusinspireret og blomsterfyldt univers. Før forestillingen er der en åbningsreception for inviterede og alle, der har købt billet til forestillingen.

Hver aften frem til den 26. august vises en forestilling på Vordingborg Teater eller Pavillon K med kompagnier fra Italien, Spanien og Danmark – i alt otte forestillinger, som alle indledes med en kort introduktion af en fra kompagniet.

Kukai Dantza & Brodas Bros: Topa

Vordingborg forvandles til en scene
Fra den 21.-26. august byder festivalprogrammet på forestillinger for børn og voksne rundt om i Vordingborg, hvor de vises på steder, der ligger i gåafstand fra hinanden. Programmet er tilrettelagt, så man kan nå at se alle forestillinger. Med akrobatik, dans, trampolinspring, komik, musik og balanceakter er der noget for enhver smag ude i byens offentlige rum.

 

Nye danseformer finder vej til torve og parker, når traditionel baskisk dans mødes med hiphop (Topa), når popping mødes med fremtidsscenarier (Transhumanist) og når fire dansere klædt i hvide jakkesæt danser med skovle og majs i kilovis (Baina[na]). Er man til spænding og tilbageholdt åndedræt afløst af grin, kan man glæde sig til luftakrobatik i reb og på chinese pole (The Fantastic Gramophone), trampolinspring og vinylplade scratching (Back2Classics), leg på line med sæbebobler, kugler og ringe i samspil med børn blandt publikum (rOdandO) og balancering af stakkevis af kufferter (Everything in a Suitcase). Musik møder man også på gaden af orkestre, der forfører publikum til at følge med i deres vandring fuld af energi, inciterende rytmer og overraskende påfund i samspil med publikum (Kikiristani Fantasies og Figurini).

For skolebørn og professionelle teateraktører
Festivalen sender scenekunst ud på kommunens skoler og inviterer professionelle branchefolk ind i festivalens kerne med de to sideløbende programmet SKVULP! og WAVES Xtra.

 

Det er Egnsteatrets afdeling for børn og unge, Sanseværk, der står bag SKVULP! og sikrer hermed, at den internationale scenekunst kommer ud til børnene på skoler i Vordingborg, Faxe og Lollands kommuner. I år opføres der hele 20 forestillinger, og når eleverne møder scenekunst midt i deres skolehverdag, åbner det døren mod en større verden for dem. På den måde får børn, der ellers ikke ville være kommet i teateret mulighed for at opleve forestillinger af høj kvalitet og relevans for dem.

WAVES Xtra er festivalens program for professionelle inden for teaterområdet. Her præsenteres en række aktiviteter såsom workshops, networking og videndeling, seminarer og diskussioner. Fire dage med fire forskellige temaer: 21. august: Det Frie Felt Branchedag, 22. august: Dansk samtidscirkus: turne og netværk, 23. august: Scenekunstneren som underviser og den 25. august står den østrigske koreograf Doris Uhlich for workshoppen Energetic Icons. Uhlich er et hot navn i Europa lige nu, berømt for sit arbejde med nye opfattelser af kroppen og energien i dens bevægelser. Resultatet af dette arbejde vises ved en offentlig præsentation, der er åben for alle.

SE HELE PROGRAMMET HER

Læs om billetsalg HER

 

 

Læs om billetsalg HER

1 time siden

Vordingborg: Passager i bilen havde hash og en “bushammer”.

11 timer siden

Det er godt gang i snevejret torsdag eftermiddag. Videoen er fra ca kl. 17.30. Der

19 timer siden

Konference Ligestilling Uanset Synlige/Usynlige handicap 12 marts DGI huset Vordingborg 8.30-15.00.

19 timer siden

Isabella Engel Robinson har nu været i Safe IT-Solution i fire år, og indehaver Matias

20 timer siden

Det er lykkedes Veteran Café Vordingborg at få Kasper Roug og Marcus Knuth til foredrag

Optima Care hjemmepleje
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Sødt Næstved økologisk chokolade
Vordingborg Låseservice
Du Milde Himmel vordingborg
Bruuns Studio Designer lamper
19 timer siden

Konference Ligestilling Uanset Synlige/Usynlige handicap 12 marts DGI huset Vordingborg 8.30-15.00.

20 timer siden

Det er lykkedes Veteran Café Vordingborg at få Kasper Roug og Marcus Knuth til foredrag

20 timer siden

Sponsoreret indhold: Musikskolen afholder ”Bandcafé” på Musikskolen, KulturArkaden Vordingborg.

1 dag siden

Fugle er facinerende – men de er også meget egoistiske, de vil have maden selv.

2 dage siden

Annonce: Premiere 5. febr: Intet er som det plejer! Thomas er blevet hjemmegående far med

2 dage siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –